Venlige vejrguder og vellykkede nyheder: Middelalderfestivalen gør status

Publikum havde i år bedre udsyn til ridderturneringen som følge af den tribune, arrangørerne stillede op langs den ene langside. Tribunen var blandt de nyheder, der har høstet positive tilbagemeldinger fra gæsterne, fortæller Tine Nørgård, programkoordinator for middelalderfestivalen. Foto: Michael Svenningsen

Venlige vejrguder og vellykkede nyheder: Middelalderfestivalen gør status

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 25. udgave af middelalderfestivalen i Horsens var vellykket over hele linjen, opsummerer programkoordinator. De endelige besøgstal er først klar om nogle uger.

Horsens: Foruden en gruppe stikkeglade hvepse og bier, der lørdag gav mild travlhed hos samaritterne, står Horsens Middelalderfestival 2019 tilbage som en succesfuld udgave.

Sådan lyder vurderingen fra Tine Nørgård, programkoordinator på middelalderfestivalen, der anslår, at der har været mindst lige så mange besøgende i år, som der var sidste år, og måske endda endnu flere.

For nuværende kan festivalen således ikke fastslå et egentlig besøgstal.

- Vi afventer besøgstallene fra nogle mobile standere, vi har haft stående ved indgangene, og de tal får vi først om nogle uger, siger Tine Nørgård.

Sidste år besøgte cirka 60.000 mennesker middelalderfestivalen.

Modsat kvantiteten er programkoordinatoren ikke i tvivl om kvaliteten.

- Der har været en helt fantastisk stemning i år, folk har været glade og hygget sig. Vi har været super heldige med vejret, for vi ved, der er mange, som ser vejret an, inden de tager af sted. Så når vejret er så godt, som det var i weekenden, er der mange, der er taget af sted, siger Tine Nørgård, der særligt glæder sig over vejret fredag, hvor der var varmt, men samtidig en lille smule skyet, så temperaturen var til at holde ud.

Der har været en helt fantastisk stemning i år, folk har været glade og hygget sig. Vi har været super heldige med vejret, for vi ved, der er mange, som ser vejret an, inden de tager af sted.
Tine Nørgård

Vellykkede nyheder

Middelalderfestivalen søsatte i år nogle nye tiltag, heriblandt et nyt børneområde og en publikumtribune ved ridderarenaen. Begge dele har fungeret godt, vurderer Tine Nørgård.

- Med den nye placering har børneområdet fået meget mere luft. Det er tidligere blevet presset ned i et hjørne af festivalen, men her fik vi mulighed for at åbne op ved hjørnet ned til Fussingsvej, så børnefamilierne kunne gå direkte ind på børneområdet. Det har fungeret rigtig godt, siger Tine Nørgård.

- Derudover er der mange, der har meldt tilbage, at ridderturneringen fungerede rigtig godt i år. Mange brugte den nye tribune, som gav en god dynamik ved ridderturneringen, siger hun.

En tredje ting, der ifølge Tine Nørgård har virket godt, er skiltningen, som i år er blevet endnu tydeligere.

- Vi hører fra folk, at det har været nemt at finde rundt. Men der er stadig noget skiltning, der kan blive endnu bedre i fremtiden, siger hun.

Rolig weekend for politiet

Særligt lørdag var der ifølge Tine Nørgård mange gæster, der efterspurgte vand på grund af det varme vejr, og det var arrangørerne forberedt på.

- Vi er godt rustet til, når det bliver så varmt, som det var i weekenden. Vi har nemlig vandposter stående flere steder, som vi guider folk hen til, siger Tine Nørgård.

Også hos Sydøstjyllands Politi, der har været til stede under hele middelalderfestivalen, meldes der om en veloverstået festival.

- Meldingen fra de betjente, der har været til stede på middelalderfestivalen, lyder på, at der ikke har været noget, der strittede ud under festivalen, siger Klaus Hansen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Venlige vejrguder og vellykkede nyheder: Middelalderfestivalen gør status

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce