Vejarbejde midt i skolestart: Central vej i midtbyen lukkes i seks dage

Strækningen fra Allegade til Torvet lukkes i næste uge. Der skal ny asfalt på vejen. Arkivfoto: Martin Ravn

Vejarbejde midt i skolestart: Central vej i midtbyen lukkes i seks dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra søndag morgen til fredag aften lukkes strækningen Heimdalsgade-Rædersgade-Mælketorvet-Nørregade for trafik pga. asfaltering. Kommunen beklager, at tidspunktet falder sammen med skolestarten i uge 33.

Horsens: På søndag 12. august kl. 6 spærres strækningen fra Allegade til Torvet for trafik. Helt præcist drejer det sig om strækningen Heimdalsgade-Rædersgade-Mælketorvet-Nørregade.

Strækningen åbner først for trafik igen fredag 17. august kl. 17. Det oplyser Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Årsagen til lukningen er, at de nuværende brønde og riste skal udskiftes, og at der skal lægges ny asfalt.

- Strækningen har trængt til ny asfaltbelægning i noget tid. Vejen er lappet flere gange, men med den trafikbelastning, der er, holder udbedringerne ikke længere. Kommunen er derfor nødsaget til at spærre stykket fra Allegade til Torvet for trafik fra søndag morgen til fredag aften. Bilister skal derfor være opmærksomme på at tage en alternativ rute, hvis de plejer at køre den vej, samt fjerne bilen, hvis man holder parkeret i en af baggårdene. Det vil stadig være muligt at bruge fortovet som gående, siger Allan Lyng Hansen, afdelingschef for Affald og Trafik.

Han tilføjer, at kommunen er opmærksom på, at skolerne har skolestart i næste uge.

- Det er uheldigt, at de begivenheder falder sammen, og vi beklager selvfølgelig for de gener, der måtte opstå. Men tidspunktet for renoveringen skyldes, at det er præcist i uge 33, at vi har mulighed for at få de rigtige maskiner, materialer og mandskab til at løse opgaven optimalt, siger han.

Vejen er lappet flere gange, men med den trafikbelastning, der er, holder udbedringerne ikke længere.
Allan Lyng Hansen, afdelingschef, Affald og Trafik, Horsens Kommune

Dobbelt op på mandskab

Det er asfaltfirmaet Colas Danmark, som står for renoveringen af strækningen. Firmaet har sat ekstra mandskab på for at få udbedret vejen hurtigst muligt.

- Det betyder bl.a., at vi kører med to udlægningshold i stedet for et. Lukningen sker for at sikre, at både borgernes og asfaltholdenes sikkerhed er i top. For at tage størst muligt hensyn til beboerne har vi også valgt kun at arbejde i dagtimerne. Det er for at sikre, at beboerne ikke skal opleve larm om natten, siger Hanne Hussmann, entrepriseleder i Colas Danmark.

Vejarbejde midt i skolestart: Central vej i midtbyen lukkes i seks dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce