Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Varmeværk prøver igen: Afstemning er en ommer

Der var livlig debat, da Fjernvarme Horsens i oktober holdt den årlige generalforsamling. Arkvifoto: Søren E. Alwan

Varmeværk prøver igen: Afstemning er en ommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

35 vedtægtsændringer har allerede været til afstemning og fået klart "nej" fra andelshaverne. Bestyrelsen håber fortsat på at kunne gennemføre ændringerne, og derfor vil de på næste års generalforsamling komme til afstemning i fornyet form, fortæller formanden.

Horsens: 35 punkter, som bestyrelsen i Fjernvarme Horsens har ønsket at ændre i vedtægterne, kommer til afstemning - påny - til næste års generalforsamling. Det fortæller formand Niels Karl Grønlund.

De 35 vedtægtsændringer var ellers til afstemning på værkets generalforsamling i oktober, men det blev et overbevisende "nej tak" fra de fremmødte andelshavere.

32 af punkterne er, hvad formanden kalder formaliteter: sproglige rettelser, præciseringer eller tilretning som følge af lovændringer. Derfor ærgrer formanden sig på bagkant over, at der ikke blev stemt om disse punkter som en særskilt pakke. Det var nemlig andre tre forslag til vedtægtsændringer, der mødte skepsis i salen og fik de stemmeberettigede til at vende tomlen ned, mener han.

- Men det er jo altid nemmest at være bagklog, konstaterer han.

Hensyn til indsigelser

Bestyrelsen har efterfølgende evalueret generalforsamlingens beslutning, men har fortsat ønske om at gennemføre alle 35 vedtægtsændringer, fortæller formanden.

- Men vi mener, det sagtens kan vente. Alternativet vil være en ekstraordinær generalforsamling, men det vil være alt for omfattende - og det er der slet ikke grund til, siger han.

Dog er bestyrelsen enig om at tage hensyn til de indsigelser, der kom frem på generalforsamlingen. Det betyder dels, at de 32 punkter, der betragtes som formaliteter, næste gang kommer til separat afstemning.

- Og de tre, der er lidt vigtigere, vil vi formentlig skrive om med input fra det, vi hørte fra andelshaverne, siger Niels Karl Grønlund.

Ét af de tre ændringsforslag handlede om regler i forbindelse med andelshavernes udtrædelse af Fjernvarme Horsens. Her blev der efterlyst mere klar information om prisen på en sådan exit. Et andet forslag gik på krav om tilmelding til generalforsamling en uge i forvejen, og endelig vil bestyrelsen gerne føje ind i vedtægterne, at varmeværket kan finansiere tilslutnings-udgiften for nye andelshavere.

Varmeværket tilbyder allerede - og fortsat - denne finansieringsmulighed, uanset at det ikke fremgår af vedtægterne.

- Det er der ingen problemer i, siger formanden.

Varmeværk prøver igen: Afstemning er en ommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.