Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Varmeværk fik nej til vedtægts-ændringer

Fjernvarmeværkets regnskab blev offentliggjort allerede sidste uge, men mandag blev det fremlagt af revisoren på årets generalforsamling, som godkendte det. Foto: Søren E. Alwan

Varmeværk fik nej til vedtægts-ændringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det skabte heftig debat på Fjernvarme Horsens' generalforsamling, at bestyrelsen ønskede at ændre formuleringer i en række vedtægter. Efter skriftlig afstemning sagde andelshaverne klart nej til samtlige af bestyrelsens forslag

Horsens: God vind til varmeværket.

Sådan lød en af de afsluttende bemærkninger - fra afgående bestyrelsesmedlem Poul Rahbek - på mandagens generalforsamling i Fjernvarme Horsens.

Men forud var det en vældig vind, der blæste den aften under en generalforsamling, der blev næsten tre gange så lang som tidssat.

Godt 90 andelshavere var mødt op i det gamle snedkeri på Fængslet, og de skulle bl.a. stemme om en række vedtægtsændringer, bestyrelsen ønskede at gennemføre. Det skabte livlig og detaljeret debat, hvor der var synspunkter både for og imod.

Det blev dog et klart nej til bestyrelsens ændringsforslag.

Fjernvarme-formand: "Nej" forandrer ikke noget
Selskaberne bag Fjernvarme Horsens
Fjernvarme Horsens A.m.b.a. er moderselskab og er ejet af de godt 8000 andelshavere - dette antal ventes mere end fordoblet i de kommende år, når naturgas i hele Horsens udskiftes med fjernvarme.


Driften i Fjernvarme Horsens er lagt ud til datterselskabet Fjernvarme Horsens A/S. Det er moderselskabet, der 100 pct. ejer dette A/S.

Christian Niederbockstruck er direktør for begge selskaber, men de har hver sin bestyrelse.

Identificerbare stemmesedler

Indledningsvis fremlagde formand Niels Karl Grønlund og direktør Christian Niederbockstruck bestyrelsens beretning for det forgangne år.

Den meldte om et begivenhedsrigt år med stigende aktivitet, bl.a. i form af stor tilgang af nye andelshavere og opførelse af nyt biogasanlæg, som snart tages i drift. Regnskabet, som allerede blev offentliggjort i sidste uge, blev også fremlagt - og godkendt af generalforsamlingen - og EY-revisor Thomas Riis redegjorde samtidig for indeværende års budget.

Fra salen var der spørgsmål bl.a. omkring afskrivninger i forhold til afdrag på gælden, og revisoren forsikrede, at de to ting hænger sammen, også i fremtiden. En anden ønskede at vide, hvor stor varmeselskabets gæld er for hver enkelt andelshaver. Det kommer an på de enkelte andelshaveres andel af kvadratmeter, lød svaret.

Tilslutningspligten og besparelser eller ej, når man går fra naturgas til fjernvarme, blev også vendt, selvom de ikke var på dagsordenen. Det samme gjorde andre formaliteter vedrørende den praktiske del af generalforsamlingen. Bl.a. kritiserede flere, at andelshavernes installationsnummer var trykt på de udleverede stemmesedler.

- Skal vores CPR-numre også stå på stemmesedlerne til kommunalvalget, spurgte en af kritikerne.

Kritikken blev taget til efterretning af bestyrelsen, som dog fastholdt den planlagte procedure ved denne generalforsamling.

Tre ting til diskussion

Aftenens helt varme kartoffel blev en række forslag fra bestyrelsen til ændringer i vedtægterne. Varmeværkets bestyrelse havde på forhånd annonceret de ændringer, som man ønskede grønt lys til af forskellige årsager.

Helt konkret var der tale om 35 tilrettelser. Nogle var af ren sproglig karakter, og andre bundede i lovændringer, følger af den nu to år gamle varmeværks-fusion eller et ønske om at tilnærme sig Dansk Fjernvarmes standardvedtægter.

Flere af punkterne blev præsenteret uden bemærkninger fra salen, men tre emner skabte særlig debat:

Et af dem drejede sig om varmeværkets mulighed for at finansiere tilslutnings-udgiften for de nye andelshavere. Det gøres allerede i dag, forklarede formanden, men den officielle hjemmel i vedtægterne mangler. Flere udtrykte bekymring for risiko og dermed potentielle omkostninger for øvrige andelshavere, men direktør Christian Niederbockstruck redegjorde for, at der ikke ydes finansiering til registrerede dårlige betaler, og at der er kalkuleret med en risikovurdering, hvor omkostninger ved eventuelle tab ikke overstiger den forventede gevinst af ordningen.

Et andet punkt handlede om krav om tilmelding til generalforsamling. Da der potentielt kan møde flere tusinde op, finder bestyrelsen det hensigtsmæssigt med tilmelding en uge i forvejen. Den konservative byrådskandidat Esben Hedeager udtrykte bekymring for, at bestyrelsen derved kunne manipulere med fremmødet og på den vis sikre sig 'de rigtige' stemmer.

Endelig skabte et punkt, der drejer sig om regler i forbindelse med udtrædelse, heftig debat. Især andelshaver Tom Helgesen fandt det uklart defineret, hvad et sådant exit vil koste en andelshaver, og han havde derfor formuleret sit eget forslag til en tekst, han fandt mere præcis. Det blev dog bestyrelsens forslag, der blev sendt til afstemning.

Alle forslag kom til afstemning som helhed, og det betyder, at de alle er forkastet. Det gælder bl.a. også et ønske fra bestyrelsen om at kunne ændre selskabets regnskabsår, så det følger kalenderåret.

De fremmødte repræsenterede tilsammen 493 stemmer. 186 faldt ud til fordel for forslagene, mens 307 gik imod.