Var i spil til stærekasser: Fotovognen har været en sjælden gæst på farlige veje

Politiets fotovogne har i en række tilfælde ikke kontrolleret ret meget på en række vejstrækninger, som ifølge Vejdirektoratet ellers er præget af høj fart og uheld med personskade. Foto: Michael Bager

Var i spil til stærekasser: Fotovognen har været en sjælden gæst på farlige veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da der sidste år skulle vælges 11 placeringer til stærekasser, udpegede Vejdirektoratet 42 veje i Danmark, der har været udsat for både mange trafikuheld og for høj fart. Politiets egne fotovogne har imidlertid været en sjælden gæst på flere af de farlige veje de seneste år.

- Vognene bliver vitterligt sat op dér, hvor vi har analyseret, at der er størst risiko for et uheld.

Så klar var meldingen fra Rigspolitiets nationale færdselscenter til Jyllands-Posten tidligere på året.

Budskabet er igen og igen blevet gentaget, når politiet har afvist de kritikere i befolkningen og blandt politikerne på Christiansborg, der har ment, at fotovognene blev placeret steder, hvor de gav det største afkast - og ikke dér, hvor der skete mange uheld.

Men kigger man på, hvor ofte fotovognene har været på 42 vejstrækninger, som ifølge Vejdirektoratet er særligt farlige, tegner der sig et andet billede. Det viser en analyse, som avisen Danmark har foretaget på baggrund af en omfattende aktindsigt i al kontrol med fotovogne i hele landet fra 2015 til 2017.

Vejene blev udpeget sidste år i forbindelse med udvælgelsen af 11 steder i Danmark, hvor der skal være fastmonteret fartkontrol, såkaldte stærekasser. Ifølge transportministeriet skulle udvælgelsen sikre, "at lokaliteterne til ATK udpeges blandt de mest ulykkesbelastede steder, hvor hastighedsoverskridelserne samtidig har været størst," lyder det i en rapport.

Politiets fotovogne har dog i en række tilfælde været en sjælden gæst på de 42 veje. På to af de farlige strækninger, Vestre Stationsvej i Odense og Niels Gyldings Gade i Horsens, har der slet ingen kontroller været i de tre år.

Og på Åby Ringvej i Aarhus, Reventlowsvej i Odense og Søndre Ringvej i Roskilde har politiet kun haft én enkelt fartkontrol i perioden. Derudover har Ndr. Ringvej i Kolding kun haft en fotovogn på besøg to gange i samme årrække.

Få prioriteret højt

Og generelt tyder det ikke på, at vejene, hvor stærekasser ifølge vejmyndigheden kunne nedbringe både farten og de uforholdsvis mange uheld, har været prioriteret højt i landets politikredse, når fotovognene skulle rykke ud.

I seks af de ti kredse, hvor vejene befinder sig, finder man ingen af de farlige strækninger blandt de 10 mest kontrollerede veje. Og i yderligere to af kredsene finder man kun én af vejene i top 10.

Eksempelvis har man på Fyn brugt samlet set omkring 500 timer i fotovognene på at kontrollere de særligt farlige veje. Det svarer til to procent af den samlede kontroltid i de tre år. Til sammenligning har man alene på Middelfartvej i Odense, som ikke er blandt de 42 veje, kontrolleret i 1038 timer.

Samme billede tegner sig i Syd- og Sønderjyllands politikreds, hvor man på tre af de farlige strækninger har kontrolleret i samlet set 407 timer, men brugt 966 timer alene på Tingvejen i Varde Kommune. På hver af de ti mest kontrollerede veje i kredsen har man brugt mere tid på kontrol, end man har på de farlige veje udpeget af Vejdirektoratet tilsammen.

På de 11 veje, der til sidst blev udvalgt til at skulle have stærekasser, har politiet i årene 2015 til 2017 samlet set kontrolleret 872 gange med fotovogne med et tidsforbrug på 3312 timer. Det svarer til lidt over en procent af den samlede kontroltid. I alt tegner de 42 veje sig for godt fire procent.

Nordjylland skiller sig ud

Med ni af de 42 veje er der flest i Nordjyllands politikreds, der også synes at have haft mest fokus på at kontrollere farten på netop disse strækninger. Med godt 2770 timers kontrol tegner vejene sig for knap 11 procent af den samlede kontroltid i kredsen i løbet af 2015-2017. Og fire af vejene figurerer på top 10 over de mest kontrollerede i politikredsen, ligesom listen toppes af en af dem, Hobrovej, hvor fotovognene har tjekket trafikanters fart i 835 timer svarende til over tre procent af den samlede kontroltid i kredsen.

Også Midt- og Vestjyllands Politi skiller sig ud med tre af de farlige veje på kredsens top 10, ligesom politiet her samlet set har brugt næsten syv procent af tiden i fotovognene på de fire veje, som ifølge Vejdirektoratet har lagt asfalt til både mange uheld og for høj fart.

Østjyllands Politi kun har én af vejene, Grenåvej, på top 10 over de mest kontrollerede, men har til gengæld kontrolleret 890 timer her, hvilket er med til at bringe de udvalgte strækningers andel af kredsens samlede kontrol op på godt seks procent.

Stærekasserne er endnu ikke sat op og taget i brug, oplyser Transport-, Bygnings- og Boligministeriets færdselskontor.

Fart lå til grund for udvælgelsen

Da avisen vil spørge Rigspolitiet ind til fotovognenes kontrol på vejene, anfægter leder af færdselcentret Erik Terp Jensen i begyndelsen af interviewet selve præmissen. Farten på de 44 strækninger, som fordeler sig på 42 veje, var ikke en faktor i Vejdirektoratets udvælgelse, siger han.

- Nogle af dine mere konkrete spørgsmål ser ud til at hvile på en præmis om, at de her 44 lokaliteter, som Vejdirektoratet havde på bruttolisten for placering af stationær ATK, både var farlige og plaget af høje hastigheder. Det er imidlertid sådan, at udpegningen skete ud fra blandt andet det samlede antal uheld - både i forhold til personskade og materielskade. Derimod indgik hastighed på lokaliteten ikke i kriterierne.

- Hastigheden på de her lokaliteter indgik ikke i kriterierne. Og de seks strækninger, du henviser til (hvor der ikke har været særlig meget fotovogn-kontrol, red.), udgik i det videre arbejde fra brutto- til nettolisten. Der viste sig, at der ikke var betydelige hastighedsproblemer på strækningerne. Og det er også forklaringen på, hvorfor politiet ikke har foretaget ret meget kontrol på de steder.

Vejdirektoratet er dog af en anden opfattelse. Her oplyser afdelingsleder for trafiksikkerhed Marianne Steffensen, at der lå to kriterier til grund for udvælgelsen af strækningerne: Antallet af ulykker samt fart.

- De 44 veje blev valgt ud fra, hvor der sker mange uheld, og hvor vi kan se, at der samtidig bliver kørt for hurtigt. Vi kan ikke se, om ulykkerne er sket på grund af fart, men vi ved, at der sker mange ulykker, og at der bliver kørt hurtigere på de veje end andre steder. Så det har været ulykker og farten, der gjorde udslaget, siger Marianne Steffensen, der peger på, at man desuden har afgrænset søgningen til statsvejene og de større kommuneveje.

Inden transportminister Ole Birk Olesen (LA) i marts sidste år fortalte om planerne for stærekasserne, havde en arbejdsgruppe under transportministeriet udarbejdet en rapport med forslag til, hvordan man skulle bruge den nye form for fartkontrol. I rapporten stod der bl.a.:

"Det er en forudsætning for opstillingen af kriterier for placeringen af standerne, at udpegningen af egnede lokaliteter kan ske maskinelt på baggrund af data i Vejdirektoratets database over ulykkes- og vejoplysninger. Denne database indeholder ulykkesstatistik over alle veje på det rutenummererede vejnet, det vil sige alle statsvejene og visse kommuneveje. Kriterierne skal sikre, at lokaliteterne til ATK udpeges blandt de mest ulykkesbelastede steder, hvor hastighedsoverskridelserne samtidig har været størst."

Var i spil til stærekasser: Fotovognen har været en sjælden gæst på farlige veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce