Ups: Ny sø løb over sine bredder

Der skulle flere entreprenørmaskiner til for at sikre gennemstrømning i søens to afløb. Foto: Jens Amtoft

Ups: Ny sø løb over sine bredder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det tog 33 dage at fylde Gedved Sø. Ekstremt vejr i weekenden har fået vandstanden til at stige yderligere.

Gedved: Gedved sø er blevet fyldt på rekordtid.

Det våde forår har bevirket, at det kun tog 33 dage at fylde den nye Gedved sø, men efter weekendens kraftige regn og blæst blev søen ved med at stige ud over det planlagte.

Projektleder ved Naturstyrelsen Anne Gro Thomsen og ingeniør ved Horsens Kommune Tony Bygballe måtte lørdag aften træde til, da naboer til søen konstaterede, at vandet blev ved med at stige.

- Lige nu er vandstanden 80 centimeter over det normale. Men fra nu af falder det, fortalte Tony Bygballe torsdag formiddag, da der igen var kommet godt gang i afløbene.

Horsens Kommune har ansvaret for hovedafløbet, mens Naturstyrelsen har ansvaret for det ekstra overløbs afløb.

- Vi har haft en uheldig weekend, hvor flere faktorer spillede ind. Der var en masse regn og en kraftig vestenvind, der betød, at alt det materiale, der selvfølgelig kommer, når man laver sådan en sø, drev sammen nede ved afløbene. Gamle hegnspæle, grene og andre træstykker og masser af små stykker tagrør og andre plantedele har tilstoppet de to afløb, så vandstanden er steget til over det planlagte niveau, forklarede Anne Gro Thomsen, der har stået for etableringen af Gedved Sø.

Der var en masse regn og en kraftig vestenvind, der betød, at alt det materiale, der selvfølgelig kommer, når man laver sådan en sø, drev sammen nede ved afløbene.
Anne Gro Thomsen, Natrustyrelsen
Grene og masser af små stykker tagrør kombineret med ekstremt vejr fik afløbene til at stoppe til. Foto: Jens Amtoft
Grene og masser af små stykker tagrør kombineret med ekstremt vejr fik afløbene til at stoppe til. Foto: Jens Amtoft

Midlertidig spærring

Der skulle flere entreprenørmaskiner til, før der igen var gennemstrømning ved afløbene.

- Det blev en lidt for "spændende" weekend. Vi måtte lige have fat i en slamsuger. Det var en samspilsramt weekend og dertil en marts måned med rekordnedbør. Det gjorde det ikke nemt for afløbene at følge med, når der sætter sig en prop i det ene af afløbene. Nu er søen fyldt til over kanten. Så skal vi lige så stille have lukket vandet af. Det skal ske langsomt, for at der ikke skal ske oversvømmelser længere nede, sagde Anne Gro Thomsen.

Situationen vil formentlig ikke opstå igen, for det materiale, der har sat sig som en prop, er blevet fjernet.

- Nu har vi sat en midlertidig spærring op, indtil al ekstramaterialet er væk, siger Anne Gro Thomsen.

Nu løber vandet igen frit i afløbene. Foto: Jens Amtoft
Nu løber vandet igen frit i afløbene. Foto: Jens Amtoft
Der er langt en flydespærring ud for at opsamle, hvad der er tilbage af tagrør og grene i søen. Foto: Jens Amtoft
Der er langt en flydespærring ud for at opsamle, hvad der er tilbage af tagrør og grene i søen. Foto: Jens Amtoft

Ups: Ny sø løb over sine bredder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce