Unge landmænd bliver klædt på: Her gør de noget ved klimaet

Eleverne på Bygholm Landbrugsskole tog mandag eftermiddag fat på klimadiskussionen. Foto: Søren E. Alwan

Unge landmænd bliver klædt på: Her gør de noget ved klimaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landbrugselever deltog mandag i en klimadag på Bygholm Landbrugsskole. De er klar til at handle og gå forrest.

Hatting: Klima er noget, vi taler om hver dag på bedriften, forklarede Christian Brock.

Sammen med sine medstuderende på Bygholm Landbrugsskole deltog han mandag eftermiddag i en såkaldt klimadag, hvor der blev diskuteret klimavenlig landbrugsproduktion.

- Hvor vil I selv starte på jeres ejendom, i marken og i stalden?, lød spørgsmålet, som eleverne skulle tage stilling til.

De var i løbet af eftermiddagen delt op i grupper, og hver gruppe skulle komme med fem idéer til klimatiltag på den enkelte bedrift.

Også de øvrige deltagere i Christian Brocks gruppe hilste klimadebatten velkommen.

- Jeg synes, det er fint, at det er Danish Crown og Arla, der er kommet med en klimastrategi frem til 2050. Det er bedre end en politisk strategi. Når det er erhvervet og landbruget, der går forrest, så kommer klimastrategien ikke til at handle om, om det er blå eller rød blok, der sidder i regering, forklarede Peter Nørskov fra gruppen.

De øvrige medlemmer understregede, at klimadebatten er noget, der efterhånden fylder en del i elevernes hverdag.

- Jeg tror, vi diskuterer klima og bæredygtighed hver dag - i hvert fald på vores hold, sagde en tredje af deltagerne, Mathias Michaelsen.

Når man lyttede til diskussionerne blandt landbrugseleverne, kunne man høre en generel bevidsthed om landbrugets rolle i fremtiden og en bevidsthed om, at man som landmand skal gå forrest, når der skal gøres noget ved klimaet.

Mens en del af deres jævnaldrende går med i klimademonstrationer og spiser vegansk mad, så er landbrugseleverne nogle af dem, der rent faktisk vil gøre noget ved klimaproblemerne, forklarede flere af eleverne.

Jeg tror, vi diskuterer klima og bæredygtighed hver dag - i hvert fald på vores hold.
Mathias Michaelsen, landbrugselev
Hver gruppe skulle aflevere fem forslag til en klimavenlig produktion. Fra højre er det Peter Nørskov, Christian Brock og Mathias Michaelsen. Foto: Søren E. Alwan
Hver gruppe skulle aflevere fem forslag til en klimavenlig produktion. Fra højre er det Peter Nørskov, Christian Brock og Mathias Michaelsen. Foto: Søren E. Alwan

Venter på forskerne

Ifølge konstitueret forstander ved Bygholm Landbrugsskole, Lotte Ibsen, var klimadagen en slags startskud til, at klimaet kommer til at fylde mere i uddannelsen fremover.

- Det startede med, at Arla fremlagde deres klimaudspil her på Bygholm Landbrugsskole i starten af marts. Mange af eleverne var med ved den lejlighed. Vi har siden diskuteret klimaspørgsmålet med eleverne. De vil gerne vide, hvad man konkret kan gøre. Derfor har vi arrangeret den her klimadag, hvor en række foredragsholdere vil fortælle om, hvilke klimatiltag den enkelte landmand kan gøre i sin bedrift, forklarede Lotte Ibsen.

- Det er klart, at vores elever bliver nogle af dem, der kommer til at gå forrest i forhold til klimaet fremover. Derfor ønsker vi at klæde dem bedst muligt på, mens vi venter på, at forskerne kommer med flere bud på, hvad man kan gøre, sagde Lotte Ibsen.

Der kom i løbet af eftermiddagen mange forslag på bordet hos landbrugseleverne.

Én gruppe havde et fornuftigt sædskifte som ét af punkterne, en anden gruppe havde noteret, at man skal binde kulstof til jorden, mens en tredje gruppe talte om en bedre foderudnyttelse.

Det blev alt sammen skrevet på plancher, så man bagefter kunne gå rundt og få gode idéer.

Efter workshoppen fortalte mælkeproducent Torben Sønderby og svineproducent Jonas Würtz om, hvordan de selv arbejder med klimaproblematikken i det daglige arbejde på gården.

Derudover var der oplæg fra repræsentanter for Arla, SEGES og Danish Crown.

Underviserne på Bygholm Landbrugsskole gik rundt og kom med inspiration til eleverne. Foto: Søren E. Alwan
Underviserne på Bygholm Landbrugsskole gik rundt og kom med inspiration til eleverne. Foto: Søren E. Alwan
Marie Simonsen noterer forslagene overvåget af fra højre Morten Fischer, Johannes Vingborg og Kristian Skovdal. Foto: Søren E. Alwan
Marie Simonsen noterer forslagene overvåget af fra højre Morten Fischer, Johannes Vingborg og Kristian Skovdal. Foto: Søren E. Alwan
Plancherne med de mange forslag blev efterfølgende hængt op. Foto: Søren E. Alwan
Plancherne med de mange forslag blev efterfølgende hængt op. Foto: Søren E. Alwan
Eleverne på Bygholm Landbrugsskole arbejdede i workshops omkring klimaproblematikken. Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce