Uligheden i Horsens vokser: De 100 rigeste ejer mere end de 29.000 fattigste

Der er stor forskel på, hvor meget de rigeste og de fattigste i Horsens Kommune har på kistebunden, viser en undersøgelse foretaget af Fagbevægelsens Hovedorganisation (tidligere LO). Arkivfoto: Morten Pape

Uligheden i Horsens vokser: De 100 rigeste ejer mere end de 29.000 fattigste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har lavet en undersøgelse, der kortlægger uligheden i formuer i kommunerne. For stor ulighed skaber konflikter, mener SF, mens Liberal Alliance mener, at undersøgelsen "oser langt væk af misundelse og jantelov".

Horsens: De 100 rigeste i Horsens Kommune har en formue på 2,4 milliarder kroner. Det svarer til den samlede formue hos de 29.280 personer i Horsens, der ejer mindst, altså 43,5 procent af den voksne befolkning i kommunen.

Og en anden sammenligning: De 10 procent rigeste har en gennemsnitsformue på 4.365.133 kr., mens de 10 pct. fattigste har en negativ gennemsnitsformue på -259.000 kr.

Tallene fremgår af en undersøgelse, som Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, (tidligere LO) med hjælp fra Danmarks Statistik har lavet om uligheden i formuer i det danske samfund. Undersøgelsen har tal fra alle kommuner, og altså også fra Horsens, der i forhold til uligheden placerer sig nogenlunde i midterfeltet blandt kommunerne.

SF fik med i budgettet for 2019, at der skal laves en kortlægning og analyse af uligheden i Horsens Kommune, og partiets byrådsmedlem, Paw Amdisen, mener, at undersøgelsen fra FH understøtter, at der er et problem med ulighed i kommunen.

- Jeg ved ikke, om tallene overrasker mig, men det ser voldsomt ud, når man ser det på skrift. Man kan spørge sig selv, om det er udtryk for, at de 100 rigeste har gjort en indsats, der berettiger til en så stor forskel i formuer, siger han til Folkebladet.

Man kan spørge sig selv, om det er udtryk for, at de 100 rigeste har gjort en indsats, der berettiger til en så stor forskel i formuer.
Paw Amdisen (SF), byrådsmedlem

LA: Misundelse og jantelov

Den store forskel er et problem, siger Paw Amdisen, fordi for stor ulighed i samfundet kan skabe konflikter og opdele samfundet i enklaver.

- Det ser man for eksempel i skolesystemet, hvor der er en tendens til, at de ressourcestærke elever går på én skole, mens de ressourcesvage er samlet på en anden. Der kan man se skellene. På nationalt plan bør man se på kapitalgevinster, beskatning, aktieafkast og den slags, men vi kan også gøre noget lokalt, siger han.

Byrådsmedlem Jakob Bille (LA) ser sagen helt modsat.

- Jeg synes egentlig, at undersøgelsen stiller tingene op på en lidt underlig måde, og det er ikke særlig interessant. Det interessante er, hvordan vi løfter folk til at kunne klare sig selv, ikke hvor stort spændet er mellem de rigeste og resten af befolkningen. Det oser langt væk af misundelse og jantelov, konstaterer han.

- Jeg synes i stedet, at man skal glæde sig over, at de 100 rigeste vælger Horsens til, for ud over at de betaler meget i skat, skaber de typisk mange arbejdspladser og er dermed med til at løfte hele samfundet, siger han.

Der er flere tal i undersøgelsen. For eksempel fremgår det, at de 10 procent rigeste i Horsens ejer 42,8 procent af den samlede formue. Og at de 10 procent af borgerne i Horsens Kommune med den højeste indkomst har en disponibel indkomst, der er 5,7 gange højere end de 10 procent af borgerne i kommunen med den laveste indkomst. Ifølge undersøgelsen var tallet for 20 år siden kun 4,1 gange højere.

Uligheden i Horsens vokser: De 100 rigeste ejer mere end de 29.000 fattigste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce