Tusinder kan glæde sig: Klar til endnu en havefest

Sidste år var der usædvanlig godt festivalvejr til Vestbirk Havefest. Havefesten bliver gentaget 15. juni i år. Arkivfoto: Mette Mørk

Tusinder kan glæde sig: Klar til endnu en havefest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Programmet er ved at være på plads til musikalsk havefest i Vestbirk. I år står arrangørerne selv for det meste.

Vestbirk: De sidste par år er flere tusinde musikinteresserede valfartet til den såkaldte havefest, der finder sted i forsommeren ved Vestbirk Vandkraftværk og i haven ved den tidligere trikotagefabrik samme sted.

I år bliver succesen gentaget den 15. juni, og det musikalske program er ved at falde på plads.

Det fortæller Ole Christensen, der er initiativtager til begivenheden.

- Det er musiklærer ved Vestbirk Musik- og Sportsefterskole Søren Karkov Knudsen, der har stået for de musikalske aftaler. I år kommer Thomas Buttenschøn som det store navn. Desuden kommer The Powls og Under Bøgen, der spiller kopinumre, fortæller Ole Christensen.

Vestbirk Havefest begyndte som en del af havefest-konceptet, Danmark Dejligst, med Rasmus Nøhr i spidsen.

Men i år er arrangørerne mere uafhængige af Rasmus Nøhrs koncept.

- Det, vi har med Rasmus Nøhr at gøre, er, at vi har lejet den store scene og Braunstein-ølteltet hos Danmark Dejligst. Ellers har vi ikke noget med dem at gøre. Danmark Dejligst har lavet konceptet helt om. I år har vi pillet det ud, som vi kan se, at vi får en fordel af. Så har vi lavet en kontrakt med dem, og det har de accepteret, fortæller Ole Christensen.

Danmark Dejligst har lavet konceptet helt om. I år har vi pillet det ud, som vi kan se, at vi får en fordel af.Ole Christensen, Vestbirk Havefest

Scene flyttes

Ifølge Ole Christensen vil Vestbirk Havefest på de fleste områder ligne sig selv fra de to foregående år.

Den mest markante forskel bliver, at den lille scene vil blive flyttet fra placeringen ved vandkraftværket og ned ved siden af den store scene i haven ved den gamle trikotagefabrik.

Her har tilskuerne kunnet slå sig ned på græsplænen foran den store scene - og her blev de ofte hængende, selv om musikken flyttede til den lille scene ved vandkraftværket.

- Vi syntes, det kneb med at få folk til at flytte sig fra den ene scene til den anden. Nu skal jeg bare have fundet på noget andet, der skal ske ved selve vandkraftværket, for jeg synes stadig, at vi skal have kraftværket i spil. Så det spekulerer jeg meget på i øjeblikket, siger Ole Christensen.

Tusinder kan glæde sig: Klar til endnu en havefest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce