Tre i træk: Endnu en Horsens-skole ramt af computer-tyveri

Gerningsmændene brugte sten til at knuse flere ruder til Learnmark, hvor der blev stjålet et ukendt antal computere, oplyser politiet. Arkivfoto

Tre i træk: Endnu en Horsens-skole ramt af computer-tyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet tog dna-spor på Learnmark onsdag aften og undersøger, om en stribe indbrud kan kædes sammen.

Horsens: Flere ruder blev knust og adskillige computere stjålet, da endnu en skole i Horsens-området onsdag aften blev udsat for computer-tyveri.

Denne gang var det Learnmark på Strandpromenaden, det gik ud over, oplyser kriminalkommissær Lars Elmstrøm fra Sydøstjyllands Politi om indbruddet, der skete omkring kl. 20.15.

Det er uvist, hvor mange maskiner gerningsmændene slap af sted med. Skolens driftsleder Bo Sørensen, som tilkaldte politiet, da han blev alarmeret, fortæller dog, at tyvene har været inde i flere lokaler

- Vi får et bedre overblik over det i løbet af i dag eller i morgen. Om det er 10, 20 eller 30 computere, de har taget, ved jeg ikke nu, siger Learnmarks driftsleder.

Politiet undersøger dna-spor

Indbruddet er det seneste i en række på skoler i Horsens Kommune i marts.

Den 6. marts blev der stjålet 78 computere fra Hovedgård Skole, den 9. marts blev der taget 10 pc'er på Egebjergskolen, og her slog tyve til igen weekenden efter og stjal endnu flere computere.

Politiet undersøger nu, om tyverierne kan kædes sammen, forklarer Lars Elmstrøm, som dog ikke vil spå om, om der er tale om organiserede indbrud.

- Vi kan ikke sige, om sagerne kan kædes sammen, men det er sager, der efterforskes sammen, fordi fremgangsmåden er ret ens, siger han.

Han uddyber, at tyvene på Learnmark ikke efterlod sig oplagte spor, men der er taget dna-prøver, som nu er sendt til nærmere undersøgelse.

Tre i træk: Endnu en Horsens-skole ramt af computer-tyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce