Trafikproppen i syd: Analyse peger på Klokkedal-løsning

En udvidelse af Høegh Guldbergs Gade (billedet) og Bjerrevej får ikke gode karakterer i analysen af en fremtidig trafikløsning i det sydlige Horsens. Arkivfoto: Morten Marboe

Trafikproppen i syd: Analyse peger på Klokkedal-løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknik og Miljø har analyseret syv forslag til den fremtidige afvikling af trafikken fra og til den sydlige del af byen. Forslaget, der peger på en forlængelse af den kommende omfartsvej syd gennem Klokkedal, vinder samlet set.

Horsens: En forlængelse af den kommende Omfartsvej Syd gennem Klokkedal til Bollervej og havnen er samlet set den mest optimale løsning på de trafikale problemer i Sydbyen.

Embedsmændene på rådhuset konkluderer det ikke selv, men i den 67 sider lange analyse af forslag til afvikling af trafikken, som netop er blevet offentliggjort, er det Klokkedal-løsningen, der samlet set scorer de højeste karakterer.

- Efter at vi har offentliggjort Trafikplan 2030, der omfatter en forlængelse af omfartsvejen, er der kommet flere forslag til alternative linjeføringer - på borgermøderne i foråret og senest fra borgergruppen Bevar Klokkedal. Venstres byrådsgruppe har også ønsket en analyse af alternativer til omfartsvejen, og den har vi lavet nu, så politikerne har et solidt faktuelt grundlag at arbejde ud fra, når de skal beslutte, hvad der skal ske, siger Jens Heslop, teknisk direktør i Horsens Kommune.

Målingerne viser, at omfartsvejen vil sikre en robust infrastruktur, hvor der stadig er ledig kapacitet i krydsene på omfartsvejen efter 2030.
Jens Heslop, teknisk direktør, Horsens Kommune

Plusser og minusser

De syv forslag, hvoraf de fire er foreslået af Bevar Klokkedal, er vurderet efter, hvordan de afvikler trafikken, påvirkningen af naturen, miljøet og kulturhistorien, støjpåvirkningen og mulighederne for klimasikring. Forslagene blev forelagt teknik- og miljøudvalget tirsdag, og alle vil de indgå i høringsmaterialet i forbindelse med udarbejdelsen af en ny kommuneplan i efteråret.

Der er minusser og plusser ved alle forslag, påpeger Jens Heslop, men flest plusser er der sat ved at forlænge omfartsvejen som nævnt i Trafikplan 2030. Trafikalt vil omfartsvejen reducere trafikken på Bjerrevej og Høegh Guldbergs Gade markant til omkring 10.000 biler i døgnet i 2030. Og løsningen er fremtidssikret.

- Målingerne viser, at omfartsvejen vil sikre en robust infrastruktur, hvor der stadig er ledig kapacitet i krydsene på omfartsvejen efter 2030. Det kan betyde, at det slet ikke bliver nødvendigt at udvide Høegh Guldbergs Gade, som der ellers har været talt om i mange år, konstaterer Jens Heslop.

- Det eneste minus er naturen, men det er vurderingen, at påvirkningen er minimal, også hvad angår støj, siger han.

To forslag er varianter af Klokkedal-løsningen blot trukket længere mod øst.

- Det er forslag, der vil have den samme effekt som hovedforslaget, men jo længere den føres mod øst, desto mindre vil den blive brug. Deruodver er det en noget dyrere løsning, da de er længere, og det vil i det ene tilfælde være nødvendigt at etablere en såkaldt dalbro, hvor vejen krydser det sydlige Klokkedal.

Kan ramme Dagnæsskolen

Der har i mange år været fokus på en udvidelse af Høegh Guldbergs Gade og Bjerrevej fra to til fire spor. Det vil ifølge analysen betyde, at trafikken på strækningen vil blive øget fra i dag 14.790 biler i døgnet til 20.466 i 2030. Analysen viser imidlertid også, at strækningen vil begynde at sande til igen i 2035.

92 ejendomme på strækningen vil blive helt eller delvist berørt af vejudvidelsen, viser analysen, med dertilhørende gener for beboerne og ikke mindst kommunale udgifter til ekspropriation. Derudover vil en af konsekvenserne formentlig være, at en del af Dagnæsskolen skal rives ned. Krydset ved Bollervej/Strandkærvej/Bjerrevej vil nemlig skulle udvides kraftigt for at håndtere den øgede trafikmængde, lyder det i analysen.

- Det nye kryds vil skulle have samme størrelse som krydset ved Silkeborgvej/Schüttesvej for at kunne håndtere trafikken. Man kan også spørge sig selv, om det vil være hensigtsmæssigt at have et så stort kryds klos op ad en skole, konstaterer Jens Heslop.

Alternative forslag dumpet

Heller ikke tre nye forslag, en vej fra Bollervej til Endelavevej, en vej fra Fjordparken til Ove Jensens Alle og en ny vej fra Ternevej til Høegh Guldbergs Gade, alle fra borgergruppen Bevar Klokkedal scorer højt i analysen.

De vil ikke have den nødvendige effekt på trafikafviklingen på længere sigt, og særligt forslaget om at opgradere Ternevej og føre den over Dagnæs Stadion til Høegh Guldbergs Gade, vil få store konsekvenser for beboerne i området. På Ternevej vil trafikken stige fra i dag 5200 biler i døgnet til 7950 biler i døgnet i 2030.

- De betyder også, at færre, 19 pct., vil køre på den omfartsvej, som jo snart skal indvies og netop er lavet for at aflaste trafikken, siger Jens Heslop.

Trafikproppen i syd: Analyse peger på Klokkedal-løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce