Trængsel på E45: Trafikken på motorvejen stiger kritisk ved Horsens

Trafikken på E45 ved Horsens er steget med 29 procent over de sidste ti år, men i fremtiden kommer der ifølge Vejdirektoratets nye rapport mange flere biler på vejen. I 2030 vil belastningen på strækningen være kritisk høj. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Trængsel på E45: Trafikken på motorvejen stiger kritisk ved Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafikken på E45 ved Horsens er steget med 29 procent på 10 år. En ny rapport fra Vejdirektoratet forudsiger en kritisk høj belastning på Østjyske Motorvej.

Horsens: Der er mange biler på motorvej E45, men i fremtiden bliver der endnu flere.

Det forudsiger en ny rapport fra Vejdirektoratet.

I dag kører der i gennemsnit 54.751 biler i døgnet på E45 ved Horsens. For 10 år siden passerede i gennemsnit 42.343 biler hvert døgn på strækningen. Det svarer til en stigning på 29 procent.

Men i fremtiden vil trafikken forøges markant, viser den nye rapport. I 2030 vurderer Vejdirektoratets fremskrivninger, at belastningen på strækningen vil være kritisk høj i forhold til motorvejens kapacitet, hvor den i dag er kategoriseret som moderat belastet.

- Denne udvikling er vi naturligvis opmærksomme på, og vi arbejder med mulige løsninger på den trængsel, som ser ud til at komme. Udbygningen af vejene og anlæg af nye veje har stor effekt, men vi kan ikke forvente, at udbygninger alene kan løse alle udfordringerne med den stigende trafikvækst. Vi skal også finde bedre måder at afvikle trafikken på - for eksempel ved kørsel i nødspor eller i samklang med de muligheder, ny teknologi og den stigende automatisering af bilerne giver os. Vi leder hele tiden efter effektive svar på udfordringerne, siger Niels Tørsløv, trafikdirektør i Vejdirektoratet.

Den kritiske belastning i 2030 vil være gældende for hele strækningen fra Kolding til Skanderborg, hvor der i dag er er en udvidelse i gang af motorvejen frem til Aarhus.

Trafikken vokser på E45
Den nye rapport fra Vejdirektoratet viser, at trængslen på E45 er forværret over de seneste år.Her er det antal biler, som i gennemsnit kører på E45 over et døgn.

Horsens: 42.343 (2007) - 54.751 (2017)

Stilling: 51.264 (2007) - 66.185 (2017)

Vejlefjordbroen: 63.865 (2007) - 85.852 (2017)

Hårdt pres i myldretiden

Presset i dag er allerede massivt i myldretiden. Her viser Vejdirektoratets opgørelser, at trafikken nogle steder er steget med 40-50 procent over de seneste 10 år. - Vi kører kampagner med råd om afrejsetidspunkter, og vi forsøger os med bedre og hurtigere håndtering af hændelser på vejnettet. Desuden prøver vi gennem en aktiv og præcis trafikinformation at guide trafikanterne bedst muligt gennem tiderne med spidsbelastninger på motorvejene, siger Niels Tørsløv.

Også lastbiltrafikken er kraftigt forøget. Her viser den nye rapport, at der er massivt pres på rastepladserne og særligt motorvejs-parkeringen for lastbiler langs østjyske motorvej.

Trængsel på E45: Trafikken på motorvejen stiger kritisk ved Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce