Trægt salg af byggegrunde: Anden etape må vente

Der er allerede mange huse i Ørskov Bæk Parken, men det kniber med at sælge de sidste grunde. Arkivfoto

Trægt salg af byggegrunde: Anden etape må vente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er stadig syv byggegrunde til salg i Ørskov Bæk Parken i Hovedgård. Salget går for langsomt, mener udstykkeren.

Hovedgård: Der bliver bygget, og husene skyder op i Ørskov Bæk Parken i Hovedgård.

Men selv om der de seneste år er dukket mange nye huse op, så går salget af de sidste byggegrunde i området temmelig trægt. Det fortæller Hans Jørgen Vinther, der har udstykket grundene.

- Jeg har solgt én grund i foråret, og der er én, der måske er interesseret i en grund. Det er jo ikke meget, konstaterer Hans Jørgen Vinther.

Dermed står salget af byggegrunde i Hovedgård i skærende kontrast til salget af byggegrunde i bl.a. Egebjerg og Gedved. Her er der flere eksempler på, at grundene på det nærmeste er blevet revet væk.

- Jeg har solgt 27 grunde på fem år. Det er for langsomt. Det er de eneste grunde, der er i Hovedgård. De grunde, der er tilbage, er grunde til 650.000 kr. Det er jo ikke prisen, der afskrækker. Jeg tror, folk hellere vil ud til den motorvej - åbenbart. Hovedgård ligger ellers rigtig godt i forhold til Gl. Århusvej, når man skal til Aarhus eller Horsens, siger Hans Jørgen Vinther.

Derfor venter han med at udstykke etape to i Ørskov Bæk Parken.

Her er det planen, at der skal udstykkes yderligere 19 grunde.

- Jeg har stadig syv grunde til salg i etape et. Jeg vil ikke gå i gang med at udstykke etape to, før jeg har solgt tre-fire grunde mere. Forhåbentlig sker det til foråret, siger Hans Jørgen Vinther.

Jeg har solgt én grund i foråret, og der er én, der måske er interesseret i en grund. Det er jo ikke meget.
Hans Jørgen Vinther, Hovedgård

Ikke helt skidt

Selv om han har svært ved at sælge byggegrunde, vurderer han, at det ikke står så dårligt til i Hovedgård endda.

- Man skal selvfølgelig også se på, hvor stor byen er. Hvis jeg sælger to byggegrunde om året, svarer det til salget af byggegrunde i Horsens, hvis man tager højde for indbyggertal. Vi har lavet omkring 50 lejligheder på to år i Hovedgård. Det vil svare til, at Horsens skulle lave 1400. Så set i det lys går det godt, lyder det fra Hans Jørgen Vinther.

Han står selv bag otte nye seniorboliger på Vestergade i Hovedgård, mens det lokale nedrivningsfirma P. Olesen & Sønner netop har bygget 30 boliger på Frydsvej i Hovedgård.

Ifølge Hans Jørgen Vinther er folk begyndt at spørge til anden etape på Ørskov Bæk Parken.

- Det er et par stykker, der allerede er blevet skrevet op, siger han.

Trægt salg af byggegrunde: Anden etape må vente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce