To dagligvarebutikker, fire butikker og fire restauranter samt masser af boliger er et skridt nærmere

Arkitektfirmaet Arkitema har lavet denne visualisering. Midt i billedet ses Niels Gyldings Gade, der bliver flyttet længere mod nord, så der bliver plads til boliger og måske et ældrecenter ned mod Bygholm Å. Byggeriet på sydsiden af åen er ikke med på tegningen. Visualisering: Arkitema

To dagligvarebutikker, fire butikker og fire restauranter samt masser af boliger er et skridt nærmere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frem til april 2020 vil der blive bygget på den centrale grund i midtbyen. Lejemålene til butikker og restauranter er reelt på plads, men AP Pension venter nogen tid endnu med at afsløre navnene.

Horsens: Michael Mortensen elsker lyden af pæle, der bliver banket ned i jorden.

Lyden signalerer aktivitet i byggeriet, og stifteren af Casa A/S var derfor en glad mand, da der fredag eftermiddag blev taget de første spadestik til byggeriet af boliger, restauranter, butikker og i alt 475 parkeringspladser på Kvickly-grunden i det centrale Horsens.

- I den kommende tid skal der bankes 2400 pæle ned, 53 km i alt, og beton-symfoniorkestret indstiller først musikken sidst i september. Nyd det og tænk på alt det, der kommer ovenpå jorden bagefter, sagde en veloplagt Michael Mortensen i sin tale ved begivenheden.

Her deltog også bl.a. borgmester Peter Sørensen (S), repræsentanter fra Lejerbo, der skal bygge omtrent 460 boliger på grunden, og Peter Olsson fra AP Ejendomme, et datterselskab af AP Pension, der ejer og udvikler grunden.

Peter Olsson sagde, at AP Pension går til opgaven med en god portion ydmyghed, og han takkede det "tidligere byråd for at levere varen".

- I har været ambitiøse og visionære, og det havde ikke kunnet lykkes uden jer. Da Kvickly forlod os, overvejede vi først at lave et center her. Det duede ikke rigtigt, men så kom Casa med ideen om at flytte rådhuset og flytte VIA til Campusgrunden. Det var den sidste brik i puslespillet til, at vi kan stå her i dag, sagde Peter Olsson.

- Vi er ydmyge overfor, at vi bygger på en af Horsens' bedste grunde, og det er byens vision, vi fuldfører. Horsens er på en succes-rejse, og det er super, at vi får lov til at være med på rejsen.
Peter Olsson, direktør, AP Ejendomme

Endnu ingen navne

Om alt går vel, er der indvielse af boligerne, to dagligvarebutikker, fire butikker og fire restauranter i april 2020. Alle 10 lejemål til butikker og restauranter er "udsolgt", fortalte Peter Olsson, men han kan endnu ikke offentliggøre navnene.

- Det handler om, at offentliggørelsen skal afstemmes med pr-afdelingerne de forskellige steder, men navnene kommer så hurtigt som muligt, konstaterede han.

Henning Svendsen, arkitekt i Arkitema, der har tegnet byggeriet, sagde før talerne, at det Aarhus-baserede arkitektfirma nok er involveret i mange projekter i hele landet, men at projektet i Horsens hører til de absolut største.

- Det er stort, også i en national skala. Det, der også er specielt ved det her projekt er, at det er 70.000 kvm stort byggeri, der bliver realiseret på så kort tid, sagde han.

Det planlagte byggeri på den anden side af den snart omlagte Niels Gyldings Gade med 100-150 boliger og måske et ældrecenter ned til Bygholm Å er ikke tegnet færdigt endnu, men det bygges sideløbende med byggeriet på Kvickly-grunden og forventes færdigt i 2021.

To dagligvarebutikker, fire butikker og fire restauranter samt masser af boliger er et skridt nærmere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce