To bulgarere varetægtsfængslet for tricktyverier i blandt andet Horsens og Brædstrup

Et bulgarsk par på 18 og 22 år blev tirsdag varetægtsfængslet ved Retten i Esbjerg. De er sigtet for flere tricktyveri i blandt andet Horsens og Brædstrup. Kvinden har erkendt et enkelt forhold, men nægter resten. I sidste uge blev fire bulgarske statsborgere idømt hver et års ubetinget fængsel for en stribe tricktyverier, som de erkendte. Arkivfoto

To bulgarere varetægtsfængslet for tricktyverier i blandt andet Horsens og Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et yngre par blev anholdt søndag aften i Vejen, efter at en patrulje genkendte dem fra videoovervågning af et tidligere tricktyveri.

Vejen: En 18-årig kvinde og en 22-årig mand, begge fra Bulgarien, blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.

De to sigtes for flere tilfælde af tricktyverier rettet primært mod ældre mennesker.

Kvinden er sigtet for seks forhold; hun har erkendt et enkelt forhold, men nægter resten.

Den 22-årige mand er sigtet for tre forhold; han nægter det hele, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Genkendt af patrulje

Tricktyverierne, der altså er gået ud over ældre borgere, er ifølge politiets sigtelser sket i Horsens, Brædstrup, Grindsted, Ølgod og Vejen.

De to fængslede blev anholdt i Vejen søndag kl. 21.20.

Her blev de spottet af en patrulje, der genkendte dem fra en overvågningsvideo i forbindelse med et tricktyveri i en butik i Vejen Kommune.

Ifølge pressemeddelelsen har de to bulgarere ikke kæret varetægtsfængslingen.

Fire dømt i sidste uge

Torsdag i sidste uge blev fire andre bulgarere ved Retten i Aarhus idømt hver et års fængsel for en lang stribe af tricktyverier begået i store dele af Jylland og på Fyn.

De fire blev dømt for over 60 forhold, hvor de turnerede i dagligvarebutikker i blandt andet Horsens, Brædstrup, Middelfart, Odense og Otterup.

Her afledte de især ældre kunder, stjal deres punge og tasker og hævede efterfølgende penge på deres dankort.

I alt lykkedes det kvartetten at hæve 77.000 kr. Derudover var der et mislykket forsøg på at hæve 19.000 kr.

I flere tilfælde havde borgerne pinkoderne til deres kreditkort liggende i pungen. Det gjorde det let for tyvene hurtigt at hæve penge.

De dømte erkendte tyverierne og modtog dommen, der også indeholdt indrejseforbud i Danmark i seks år.

To bulgarere varetægtsfængslet for tricktyverier i blandt andet Horsens og Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce