Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Stregerne til det lokale kirkelige landskab tegnes nu

Sådan ser helhedsplanen ud, som den lokale folkekirke satte sammen i 2015. I dag er en stor del af de ændringer, der blev lagt op til, gennemført. De tre midtbysogne, Vær-Nebel og Tyrsted-Uth har stået lidt uden for processen, fordi der her er en god sammenhæng mellem antallet af folkekirke-medlemmer og de tilknyttede ressourcer. Det betyder dog ikke, at tiden står stille; bl.a. er Klostersognet, Vor Frelsers Sogn og Sønderbro Sogn på vej med et fælles projekt, rettet mod bl.a. de unge og børnefamilierne.

Stregerne til det lokale kirkelige landskab tegnes nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med det nye Voer Herreds Pastorat mod øst er processen så langt fremme, som det i denne omgang lader sig gøre.

Horsens: Med samlingen af sognene Kattrup, Tolstrup, Ørridslev, Vedslet, Gangsted og Søvind til Voer Herreds Pastorat med tre præster er den lokale folkekirke nået så langt i processen frem mod en mere tidssvarende organisation, som det i denne omgang lader sig gøre.

Stort set alle Horsens Provstis 30 sogne, 25 menighedsråd og 37 præster har været involveret i arbejdet med den nye helhedsplan, der som mål har at skabe pastorater med minimum 4500 medlemmer af folkekirken, bedre samarbejde mellem menighedsrådene, bedre vilkår for præster og øvrige personale samt bedre udnyttelse af ressourcerne.

- Ændringerne har betydet opgaver, som menighedsrådene ikke tidligere har kendt. Det kræver en ekstra indsats og nye måder at mødes på, men mit indtryk er, at når processen kommer godt i gang, kan rådene begynde at se, at omlægningerne giver mere, end de tager, siger provst Annette Brounbjerg Bennedsgaard.

Mit indtryk er, at når processen kommer godt i gang, kan menighedsrådene begynde at se, at omlægningerne giver mere, end de tager.
Annette Brounbjerg Bennedsgaard, provst
De nye pastorater
Som en forløber for de aktuelle ændringer blev præstestillingen på Endelave nedlagt pr. 1. august 2010, og øen har siden delt pastorat med Tyrsted-Uth.Som næste led i processen blev alle de lokale menighedsråd inviteret til at foreslå, hvilke sogne de gerne selv ville indgå i pastorat med. På den baggrund blev en samlet helhedsplan for Horsens Provsti tegnet i 2015. De fleste streger følger menighedsrådenes egne anbefalinger.

Det første af de nye pastorater kom til verden pr. 1. juni 2015, da Tamdrup Sogn og Nim-Underup-Føvling Pastorat blev lagt sammen til et pastorat med to præster, Dorte Stenberg Isaksen (bosat i tjenestebolig i Lund) og Peter Lynggaard Uth (bosat i Nim).

1. februar 2016 fulgte de fem sogne i provstiets vestligste del efter: Brædstrup, Tønning, Træden, Grædstrup og Sønder Vissing. Disse sogne betjenes af tre præster: Berit Hune Jørgensen, Pia Skovmose Jensen (bosat i Sønder Vissing) og en ny præst, som netop i disse dage er ved at blive ansat (og som ikke får tjenestebolig).

1. februar 2017 kom Voer Herreds Pastorat til verden, sat sammen af Ørridslev, Vedslet, Kattrup, Tolstrup, Gangsted og Søvind sogne. Også her er der tre præster til at klare opgaverne: Anne Marie Vrang Poulsen (bosat i Hovedgård), Jytte Ibsen (bosat i Gedved) og Troels Bering (bosat i Søvind).

Det har ingen hast

Med de nye og større pastorater mod vest og øst i provstiet (se faktaboksen) er meget på plads.

Flere ændringer tegner sig dog i fremtiden.

Torsted og Hatting sogne er begyndt at samarbejde, og det kan meget vel ende i et fælles pastorat med fire præster.

Desuden ligger det i kortene, at Lundum-Hansted og Østbirk-Yding kan blive ét pastorat med to en halv præstestilling.

- Omlægningerne sker, fordi menighedsrådene beder om det, eller fordi biskoppen beslutter det, forklarer Annette Brounbjerg Bennedsgaard og fortsætter:

- Typisk vil det foregå i forbindelse med et præsteskifte, sådan som det var tilfældet, da Gangsted-Søvind for et par måneder siden fik ny præst. I Lundum-Hansted og Østbirk-Yding er der ikke noget under opsejling, men det har heller ingen hast.

Sogne, pastorater og provstier
Sognene er fra gammel tid den grundlæggende kirkelige opdeling af Danmark. Et sogn betegner et geografisk område med en fælles kirke.Opdelingen stammer tilbage fra middelalderen og har forandret sig forbavsende lidt.I Danmark er der i dag 2201 sogne med 2354 kirker.Et pastorat er flere sogne, der deler en eller flere præster. Typisk var i mange år to-sogns-pastoraterne, der også kan findes mange af i Horsens-området som f.eks. Lundum-Hansted eller Vær-Nebel.Et provsti er en administrativ opdeling og dækker over en gruppe sogne, der ledes af en fælles provst. Fordelt over hele landet findes i dag 107 provstier. Grænserne blev senest revideret i forbindelse med kommunalreformen i 2007, således at der de fleste steder er sammenfald mellem provstier og kommuner.Horsens Provsti, som svarer til Horsens Kommune, er med 30 sogne et af Danmarks største. Provstiet rækker fra Søvind i øst til Grædstrup i vest.

Attraktivt med kolleger

Provsten har dog er klart blik for, at de enkelte præster ikke bliver overbebyrdede.

Dét problem har der været i Ørridslev-Vedslet, hvor sognepræst Anne Marie Vrang Poulsen har knoklet med at dække bl.a. det voksende Hovedgård. Med det nye pastorat mod øst får hun nu hjælp fra to kolleger.

På samme måde har sognepræst Lone Buhl Pedersen rigeligt at se til i Østbirk-Yding, så til dette pastorat er nu blevet tilknyttet en præst, Peter Tast, på halv tid.

Og netop den mere rimelige fordeling af arbejdsopgaverne får efter Annette Brounbjerg Bennedsgaards vurdering betydning i de kommende år, hvor der bliver uddannet så få nye præster, at mange taler om en decideret præstemangel:

- Siden jul har vi ansat tre nye præster i provstiet, og det er min oplevelse, at ansøgerne finder det attraktivt, at de ikke skal stå alene i et pastorat eller sogn, men at de har kolleger at samarbejde og dele opgaverne med.

Meget at diskutere

For menighedsrådene betyder omlægningerne "80 pct. same procedure as last year og 10-20-30 pct. nye opgaver", som provsten udtrykker det.

- Måske skal der i højere grad deles personale. Måske kan ressourcerne udnyttes bedre i fællesskab. Der er meget at diskutere, ikke fordi rådene skal, men fordi det giver bedre mening, siger Annette Brounbjerg Bennedsgaard.

Hun pointerer samtidig, at den lokale folkekirke er privilegeret på den led, at der ikke står en trængt økonomi og lurer i kulissen.

- Det her er ikke en spareøvelse. Udgangspunktet vil være spørgsmålet: Hvordan kan vi skabe en kirke, hvor det er godt at være menighedsråd, præst og ikke mindst menighed?

Færre gudstjenester eller...

Omlægningerne kan betyde, at hvor kirkegængerne har været vant til gudstjenester i deres kirker hver søndag, kan det i de nye pastorater med f.eks. seks kirker og tre præster blive sådan, at to af præsterne er i arbejde på søndagene.

De faste kirkegængere vil også vide, at færre gudstjenester på anden-helligdagene næppe vil skade, ligesom der kan trappes lidt ned i sommerperioden.

- Hvad der lokalt passer bedst med gudstjenester og andre aktiviteter, skal præsterne og menighedsrådene sammen finde ud af, siger Annette Brounbjerg Bennedsgaard.

Resultatet skal gerne blive et Horsens Provsti med generelt mere overskud og dermed flere kræfter til at skabe fremtidens kirke.