Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Streetcenter er ikke med i DSB's planer for godsbanearealet

Sådan ser en model af drømmen om et nyt streetcenter over for Campusgrunden ud. Streetcentret er kommet i klemme, efter at DSB Ejendomsudvikling A/S forleden præsenterede et forslag til, hvordan grunden skal udnyttes. Arkivfoto: Thomas Schütt

Streetcenter er ikke med i DSB's planer for godsbanearealet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Initiativtagerne til et streetcenter ved banegården opfordrer kommunen til at konvertere den kommende sportshal til en streetsporthal. Forslaget bliver dog afvist af to udvalgsformænd.

Horsens: Initiativtagerne til et streetcenter i Horsens må kigge længe efter skate-ramper og andet street-relateret i den helhedsplan, DSB Ejendomsudvikling A/S netop har præsenteret for udviklingen af godsbanearealet ved banegården.

For lidt over et år siden fremlagde en gruppe borgere et ambitiøst bud på etableringen af et nyt streetcenter, meget gerne centralt placeret på det tomme godsbaneareal tæt på det kommende studie-miljø på Campusgrunden.

Ideen blev mødt med velvilje fra politikerne, men på initiativ-gruppens favorit-placering har ejeren af arealet, DSB Ejendomsudvikling A/S, placeret en sportshal og en daginstitution. Heller ikke andre steder i planen er der levnet plads til street-faciliteter.

Initiativgruppen holdt møde tirsdag aften, og herfra lyder meldingen, at man helt generelt bifalder planerne om at udvikle godsbanearealet, og man øjner stadig en mulighed for at få streetsporten ind i planen.

"Vi hverken kan eller skal blande os i, hvad en grundejer ønsker at opføre på sin grund, men i det omfang, Horsens Kommune har indflydelse på anvendelsen af området, tillader vi os at foreslå, at sportshallen vist i oplægget anvendes til streetsporthal", står der i en udtalelse, som gruppen har sendt til Folkebladet.

Planerne om et streetcenter er meget spændende, men vi må dog nok være realistiske og sige, at den plan, som initiativtagerne har lagt frem, ikke bliver realiseret i sin helhed på den placering, man ønsker.
Jakob Bille (LA), formand for kultur- og civilsamfundsudvalget

Udvalgsformænd siger nej

Den idé bliver dog skudt ned allerede nu af både formanden for kultur- og civilisationsudvalget, Jakob Bille (LA), og formanden for plan- og miljøudvalget, Martin Ravn (V).

- Det er tanken, at sportshallen skal benyttes af de studerende på Campusgrunden og daginstitutionen ved siden af, men nu skal vi høre alle parter og se, hvad der kan lade sig gøre. Planerne om et streetcenter er meget spændende, men vi må dog nok være realistiske og sige, at den plan, som initiativtagerne har lagt frem, ikke bliver realiseret i sin helhed på den placering, man ønsker. Det er et byggeri, der fylder meget på en "prime location", og som er dyrt at realisere, siger Jakob Bille.

- Sportshallen bliver ikke en streetsporthal, men jeg har ikke opgivet tanken om at få streetsporten ned ved banegården på en eller anden måde. Jeg glæder mig til at få planen nærmere præsenteret, og streetcentret er noget af det, jeg vil spørge ind til. Hvis vi skal have det ind i planen, skal det ske nu, siger Martin Ravn.

Borgmester Peter Sørensen (S) ønsker ikke at forholde sig til, om et streetcenter skal være en del af planen for godsbanearealet.

- Vi har i budgetforliget vedtaget, at vi skal afdække mulighederne for at etablere street-faciliteter i byen, så det gør vi. Nu går der en offentlighedsfase i gang, og jeg har ingen holdning til, om et streetcenter, som du kalder det, skal være en del af planen for godsbanearealet. Det kræver jo i første omgang, at ejeren af jorden ønsker det, siger han.

- Vi er fleksible

Initiativgruppen understreger i udtalelsen til Folkebladet, at man er fleksible i forhold til udseende og placering af et streetcenter. Det vigtigste er, at streetsport får gode indendørs faciliteter i Horsens. Behovet er stort, lyder det.

"Vores forslag er "drømmen" og et udgangspunkt. Herefter kan der lægges til og fra, som det nu lader sig gøre økonomisk og politisk", lyder det.

Streetcenter er ikke med i DSB's planer for godsbanearealet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.