Stormøde på Fængslet: Sådan knytter vi lokalsamfundene endnu tættere sammen

Frivillige i Horsens-området knokler på mange fronter: Her i forbindelse med festivalen Wall of Sound i september. På et møde senere i november diskuteres fremtiden for det frivillige Horsens. Foto: Morten Pape

Stormøde på Fængslet: Sådan knytter vi lokalsamfundene endnu tættere sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et stormøde på Fængslet 28. november skal høste de bedste ideer til, hvordan lokalsamfund via frivilligt arbejde bliver endnu bedre i de kommende år. Rammerne for fremtidens fællesskab skal defineres, lyder oplægget.

Horsens: - Vi investerer i vores fællesskab - skal du ha' en aktie?

Sådan lyder en spørgende opfordring fra Horsens Kommune, der inviterer alle interesserede borgere til et stormøde på Fængslet 28. november kl. 16.

Målet: At høste erfaringer, der skal udmønte sig i en civilsamfundsstrategi i løbet af foråret 2019 og siden konkrete politiske initiativer i månederne derefter.

- Vi har ikke nogen strategi på området lige nu. Civilsamfundet er en kæmpestor spiller i kultur- og foreningslivet, og mødet er en vej til at få hørt alle, siger Jakob Bille (LA), der er formand for kultur- og civilsamfundsudvalget.

Snedkeriet på Fængslet danner ramme om tre timers-mødet, og Jakob Bille håber, at en række store spillere på området - eksempelvis Sport Horsens - møder op. Input fra lokalsamfund, hvor frivillige kræfter ofte er limen, der binder dagligdagen sammen, er også mere end velkomne.

Målet er ikke en færdigstrikket politik, der skal trækkes ned over borgerne.

- Vi vil gerne, at folk tager ejerskab. Om vi holder et stormøde igen, ved jeg ikke, men vi håber at få en masse gode input med hjem, som vi kan bruge i udvalget, siger Jakob Bille.

Fællesskabet i centrum
"En aften med fællesskabet i centrum".Sådan lyder en del af oplægget til et stormøde på Fængslet 28. november kl. 16-19 - med plads til maksimalt 100 deltagere.

Målet er en "civilsamfundsstrategi" i foråret 2019 bl.a. med udgangspunkt i følgende:

1) Levende lokalsamfund: Sammenhold og fællesskab i landsbyer og yderområder, kommunale institutioner som lokale samlingspunkter og borgerbudgettering.

2) Den organiserede indsats - frivillige, foreninger og virksomheder: Hvordan kan vi gøre det lettere af være forening i Horsens Kommune? Hvordan får vi flere til at melde sig som frivillige til skoler, plejehjem, festivaler etc.? Hvordan kan det gøres mere attraktivt for virksomheder at gøre en forskel lokalt?

3) Nye veje til deltagelse: Hvordan gøres deleøkonomi mere attraktiv? Hvordan gøres det mere attraktivt at hjælpe din nabo i hverdagen? Hvordan kan digitale platforme understøtte borgernes engagement i civilsamfundet?

Kilde: Kultur- og civilsamfundsudvalget i Horsens Kommune
Jakob Bille (LA) håber, at en række store spillere møder op til stormødet i Snedkeriet 28. november. Input fra lokalsamfund, hvor frivillige kræfter ofte er limen, der binder dagligdagen sammen, er også mere end velkomne, fastslår formanden for kultur- og civilsamfundsudvalget. Arkivfoto
Jakob Bille (LA) håber, at en række store spillere møder op til stormødet i Snedkeriet 28. november. Input fra lokalsamfund, hvor frivillige kræfter ofte er limen, der binder dagligdagen sammen, er også mere end velkomne, fastslår formanden for kultur- og civilsamfundsudvalget. Arkivfoto

En underskov af frivillige

Kommunen har i annoncer og med personlige invitationer til foreninger slået et slag for initiativet, der er det største af sin art i Horsens.

Borgmester Peter Sørensen (S) byder velkommen, og Jakob Bille runder af. Derimellem består mødet af workshops med udveksling af ideer og bud på fremtidens rammer for det frivillige arbejde.

- Vi skal have fat i det brede segment af frivillige - der er en enorm underskov i Horsens. Et samfund er båret af ildsjæle, og vi spørger: Hvordan understøtter vi det gode liv i Horsens, siger Peter Sørensen.

Han understreger, at der ikke tale om en ny politik på området, men "det er klogt at have en strategi", som han siger.

Peter Sørensen håber, at mødet kan være med til at udstikke kursen for de kommende fem-syv år. Borgmesteren ser bl.a. positivt på, at mange unge under uddannelse gerne vil det frivillige arbejde - hvis der er indhold i det.

Morten Skovmand Fogh, chef for bibliotek, borgerservice og fritid i Horsens Kommune, slår fast, at borgerne selv skal i arbejdstøjet.

- De her mennesker har guld med, og jeg gætter på fuldt hus. Det fortjener arbejdet, siger han.

Der er plads til maksimalt 100 ved mødet, der afvikles 28. november kl. 16-19.

Tilmelding er nødvendig via www.horsens.dk/stormoede

- Vi skal have fat i det brede segment af frivillige - der er en enorm underskov i Horsens. Et samfund er båret af ildsjæle, og vi spørger: Hvordan understøtter vi det gode liv, siger borgmester Peter Sørensen - der her tager første spadestik til et vandløbsprojekt i Klosterkæret ved Klostermølle. Foto: Morten Pape
- Vi skal have fat i det brede segment af frivillige - der er en enorm underskov i Horsens. Et samfund er båret af ildsjæle, og vi spørger: Hvordan understøtter vi det gode liv, siger borgmester Peter Sørensen - der her tager første spadestik til et vandløbsprojekt i Klosterkæret ved Klostermølle. Foto: Morten Pape

Stormøde på Fængslet: Sådan knytter vi lokalsamfundene endnu tættere sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce