Større bøder og øget kontrol: Politikere vil løse problemet med svineri på Mossvej

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet satte ved det seneste møde i plan- og miljøudvalget fokus på langtidsparkering blandt lastbilchauffører i Horsens Kommune. Foto: Mette Mørk

Større bøder og øget kontrol: Politikere vil løse problemet med svineri på Mossvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet satte ved det seneste plan- og miljøudvalgsmøde fokus på langtidsparkering blandt lastbilchauffører i Horsens Kommune. Situationen skal løses, lyder meldingen.

Horsens: Svineriet på Mossvej skal bekæmpes med øget kontrol og større parkeringsafgifter.

Det mener Michael Nedersøe (DF), som sidder i Horsens Kommunes plan- og miljøudvalg, der netop ved et udvalgsmøde har foreslået at øge parkeringskontrollen med lastbiler, der langtidsparkerer i Horsens Kommune.

- Det er noget forbandet svineri med affaldet, der bliver dumpet på Mossvej, og det er ikke noget enkeltstående tilfælde, det sker alle steder i industriområder i Danmark. Det er vi nødt til at sætte ind over for, og i den forbindelse skal en større bøde få de østeuropæiske chauffører til at finde et andet sted at opholde sig, siger Michael Nedersøe.

Lastbiler og påhængskøretøjer af en vis kaliber, der står parkeret på Mossvej mellem klokken 18 og 6, bryder reglerne i bekendtgørelsen for standsning og parkering i Horsens Kommune og er derfor berettiget til at modtage en bøde

I dag koster det 510 kroner for en lastbilchauffør at parkere ulovligt, men i tråd med sit partis generelle holdning mener Michael Nedersøe, at den takst skal øges til 2000 kroner.

- Samtidig mener jeg, at der skal ske en opnormering på kontrollen, så kommunen kan lave en systematisk kontrol af lastbilerne, så problemerne kan kommes til livs, siger Michael Nedersøe.

Vi vil ikke være et sted, der tiltrækker alle lastbiler i området, og som overlader udgifterne til skatteborgeren, fordi regeringen flytter problemet fra motorvejen til for eksempel vores industriområder.
Niels Peter Bøgballe (S)
Regler for parkering på Mossvej
  • Det er Bekendtgørelsen for standsning og parkering i Horsens Kommune, der formulerer reglerne for parkering på en vej som Mossvej, der er en industrivej, som ligger inden for byzone.
  • Ifølge bekendtgørelsen er det ikke tilladt at parkere motorkøretøjer på over 3500 kg på Mossvej i tidsrummet mellem klokken 18 og 6.
  • Det er heller ikke tilladt at efterlade påhængskøretøjer på over 750 kg.
  • Det er desuden ikke tilladt at overnatte i lastbil på Mossvej.
  • Til gengæld er det ikke ulovligt at parkere sin personbil på Mossvej natten over, ligesom det heller ikke er ulovligt at overnatte i den.
  • Det er kommunens parkeringskontrol, der fører kontrol med Mossvej, ligesom politiet også kan føre kontrol.
Michael Nedersøe (DF) vil hæve bøder og øge kontrollen med ulovligt parkerede lastbiler i industriområder i Horsens. Arkivfoto
Michael Nedersøe (DF) vil hæve bøder og øge kontrollen med ulovligt parkerede lastbiler i industriområder i Horsens. Arkivfoto

En ny situation

Michael Nedersøes forslag i plan- og miljøudvalget blev i første omgang udskudt til september, hvor forslaget skal ledsages af egentlige udregninger.

Dansk Folkeparti var dog ikke det eneste, der på mødet satte fokus på regulering af langtidsparkering blandt lastbiler i Horsens Kommune. Også Socialdemokratiet havde punktet oppe.

- Vi har en ny situation med hensyn til lovgivningen på området, så vi ønsker at drøfte hvilke konsekvenser, det har, og hvilke muligheder vi har politisk, siger Niels Peter Bøgballe (S), næstformand i plan- og miljøudvalget.

Han henviser til en ny lov, der trådte i kraft 1. juli 2018, og som betyder, at lastbiler ikke må stå parkeret på motorvejens rastepladser i mere end 25 timer, og det kan betyde, at de søger andetsteds, eksempelvis de kommunale veje.

Næstformanden ønsker derfor en diskussion om, hvilke værktøjer kommunen har til at dæmme op for de udfordringer, den nye lovgivning kan medføre.

- Vi vil ikke være et sted, der tiltrækker alle lastbiler i området, og som overlader udgifterne til skatteborgeren, fordi regeringen flytter problemet fra motorvejen til for eksempel vores industriområder, siger han.

Niels Peter Bøgballe (S) har bedt kommunens administration om at komme med bud på, hvordan man kan løse problemet med langtidsparkering blandt lastbilchauffører på kommunale veje og de udfordringer, der følger. Arkivfoto
Niels Peter Bøgballe (S) har bedt kommunens administration om at komme med bud på, hvordan man kan løse problemet med langtidsparkering blandt lastbilchauffører på kommunale veje og de udfordringer, der følger. Arkivfoto

Burde påtage sig et ansvar

På Mossvej er det netop skatteborgerne, der må betale regningen for det svineri, der forårsages, og det skal der kigges på, mener Bøgballe.

- Vi har tydeligvis chauffører, som enten ikke tilbydes faciliteterne eller arbejdsforhold, hvor de kan hvile under ordentlige forhold. Vi afventer nu administrationens bud på, hvordan vi kan løse den udfordring, siger han.

Ifølge Michael Nedersøe er det særligt én virksomhed, der bærer skylden for svineriet på Mossvej.

- DSV burde påtage sig noget ansvar. Jeg kan slet ikke forstå, at de ikke stiller deres faciliteter til rådighed for chaufførerne, for det er ikke, fordi DSV ikke har plads til lastbilerne. Det ser man op til jul, hvor lastbilerne holder inde på DSV's område, fordi det er for dyrt at sende dem hjem, siger han.

Folkebladet har været i kontakt med DSV i Horsens, der ikke ønsker at kommentere sagen.

Større bøder og øget kontrol: Politikere vil løse problemet med svineri på Mossvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce