Stjålne dåbsfad og lysestager fra Vær Kirke fundet

En 43-årig mand, der er sigtet for tyveriet i Vær Kirke, fortalte tirsdag, hvor han havde gemt tyvekosterne. De blev fundet i et skovområde i Horsens, oplyser Sydøstjyllands Politi. Foto: Søren E. Alwan

Stjålne dåbsfad og lysestager fra Vær Kirke fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sydøstjyllands Politi fandt tirsdag de stjålne genstande fra indbruddet i Vær kirke i sidste uge. De blev fundet i en skov efter hjælp fra den mistænkte, 43-årige gerningsmand.

Horsens: Det var nye oplysninger fra en fængslet 43-årig mand, der tirsdag førte politiet til en række stjålne genstande fra Vær Kirke.

Den 43-årige, der har erkendt tyveriet, brød natten til mandag 11. marts ind i kirken og stjal et dåbsfad, to alterstager, en dåbskande, en syvarmet lysestage og 45 små lysestager. Dåbsfad og alterstager kan dateres til 1550.

Rovet gemte han i et skovområde i Horsens, hvor det nu er dukket op, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Dåbsfaldet i messing er fra 1550. Dåbskanden er af nyere dato og skænket til kirken af en privat person. Begge dele er nu fundet. Prtivatfoto
Dåbsfaldet i messing er fra 1550. Dåbskanden er af nyere dato og skænket til kirken af en privat person. Begge dele er nu fundet. Prtivatfoto

Erkender nu tyveri

Den 43-årige blev anholdt natten til onsdag i sidste uge, da han befandt sig i en bil ved Tamdrup Kirke.

Han blev sigtet for tyveriet i Vær Kirke og for et indbrudsforsøg i Tamdrup Kirke.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens i sidste uge, hvor han nægtede begge forhold. Han blev dog varetægtsfængslet i to uger.

Ifølge pressemeddelelsen har han under en genafhøring skiftet mening og erkender nu tyveriet fra Vær Kirke.

- Derved opstod der en åbning til også at få ham til at fortælle, hvor de stjålne genstande var, og de lå godt gemt i et skovområde i Horsens, oplyser politiet.

Privatfoto
Privatfoto

Delt 1000 gange

Politiet efterlyste i sidste uge de stjålne genstande og bad om hjælp til at finde dem.

Efterlysningen blev bakket flot op og delt næsten 1000 gange på Facebook, hvilket glæder politiet.

- Men parakdoksalt nok så endte det alligevel med, at det var fra gerningsmanden, at de nødvendige oplysninger kom, så genstandene kunne reddes i sikkerhed og hurtigst muligt genindtage deres plads i Vær Kirke, siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen, Sydøstjyllands Politi.

Alterstagerne kan også dateres tilbage til 1550. På gadeplan kan de ikke indbringe meget, men for Vær Kirke er de uerstattelige.
Alterstagerne kan også dateres tilbage til 1550. På gadeplan kan de ikke indbringe meget, men for Vær Kirke er de uerstattelige.

Stjålne dåbsfad og lysestager fra Vær Kirke fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce