Stemmestyret elektronik hjælper handicappede i Horsens

Julie anvender bl.a stemmestyringssystemet som en hjælp i sine studier og for eksempel til vækning, styring af radio med mere. PR-foto

Stemmestyret elektronik hjælper handicappede i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens Kommune vil afprøve den teknologi, som kan hjælpe personer med funktionsnedsættelse - blandt andet Google Home - så de kan blive mere selvhjulpne i det daglige.

Horsens: Som et led i en forsøgsordning er borgere med enten fysisk eller psykisk handicap i fuld færd med at afprøve stemmestyringssystemet Google Home, som skal hjælpe dem til at blive mere selvkørende. Borgerne har testet systemet på engelsk i halvandet år, men Google Home er nu kommet på dansk, hvilket betyder, at flere borgere vil kunne benytte det.

Horsens Kommune er "first mover" med at afprøve systemet, og det er en helt bevidst strategi, lyder det i en pressemeddelelse.

- Vi vil gå forrest og afprøve den teknologi, som kan hjælpe personer med funktionsnedsættelse, så de kan blive mere selvhjulpne i det daglige og dermed føle en større frihed. Google Home er én ud af flere teknologiske løsninger, vi er i gang med at teste og implementere til gavn for borgerne. Samtidig er vi i færd med at uddanne vores medarbejdere, så de er klædt på til at arbejde med hverdagsteknologi, udtaler driftschef for kommunens afdeling for handicap, psykiatri og socialt udsatte, Cate Kristiansen.

Kan gøre flere ting selv

Julie Christensen på 22 år lider af en kronisk bindevævssygdom, som har reduceret hendes mobilitet, og hun har derfor brug for hjælpere en stor del af dagen.

- Jeg kan være rigtig dårlig til at spørge om hjælp og vil ikke afbryde hjælperne for meget i deres arbejde. Stemmestyringssystemet har bevirket, at jeg kan gøre flere ting selv, så jeg ikke behøver kalde på en hjælper så ofte. Det er rigtig dejligt, fortæller hun.

Til daglig læser hun anatomi og fysiologi, og også her kan hun anvende Google Home som en stemmestyret hjælp i sit selvstudie i forhold til informationssøgning med mere.

En anden testperson af Google Home er Benjamin på 28 år. Benjamin lider af ADHD og har udfordringer med at holde styr på sine aftaler og få stabilitet i hverdagen.

- Jeg har svært ved at strukturere min dag. Jeg bliver nemt fordybet i et emne, og så lægger jeg ikke mærke til, hvor lang tid der er gået. Nogle gange glemmer jeg at spise og drikke. Det minder systemet mig om. Jeg sparer meget tid og energi på planlægning på den måde, hvilket har givet mere ro i min hverdag, siger han.

Stemmestyret elektronik hjælper handicappede i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce