Spørgsmål til patienter: Kunne du tænke dig at blive henvist til et rygestopkursus?

Målet er, at 600 patienter skal sige ja til at komme på rygestopkursus. Foto: Colourbox

Spørgsmål til patienter: Kunne du tænke dig at blive henvist til et rygestopkursus?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øget fokus på rygning, når man er en tur på hospitalet, skal give flere henvisninger til kommunale rygestopkurser.

Horsens: Ryger du, og kunne du tænke dig at blive henvist til et rygestopkursus?

Det spørgsmål vil rigtig mange patienter på Regionshospitalet Horsens blive stillet i år. Også selv om årsagen til, at de er på hospitalet, ikke har noget med rygning at gøre.

Det hedder i fagsprog very brief advice. Det er en snak, der kun skal tage et minut eller mindre.

Målet er at få flere rygere til at kvitte tobakken.

Metoden er afprøvet i regionens vestklynge, som er et samarbejde mellem hospitalerne i Herning og Holstebro og de seks omkringliggende kommuner, i perioden 2015-2017.

På baggrund af de erfaringer har Region Midtjylland indgået en aftale med regionens 19 kommuner om at bruge metoden alle steder. Der er også sat mål for, hvor mange henvisninger det skal munde ud i fra de enkelte hospitaler.

Anledning til ekstra indsats

For Regionshospitalet Horsens er opgaven at henvise 600 borgere til et kommunalt rygestopkursus i løbet af 2019.

- Mange hospitaler har brugt metoden, men nu skal den bruges systematisk, fortæller Trine Oksbjerg, AC fuldmægtig i sundhedsplanlægning i Region Midtjylland.

Anledningen til at skrue op for indsatsen er sundhedsprofilerne for Region Midtjylland. De viser, at der fra 2010 til 2013 var et fald i antallet af rygere, men det var der ikke i samme omfang, når man sammenlignede tallene fra 2013 med 2017-undersøgelsen.

Baggrunden for at gøre en ekstra indsats er ifølge samarbejdsaftalen, at rygning er den enkeltstående, forebyggelige faktor, der påvirker folkesundheden mest.

Spørgsmål til patienter: Kunne du tænke dig at blive henvist til et rygestopkursus?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce