Spørg Folkebladet: Der er tænkt nøje over hyggemiljøer og små oaser på gågaden

Bænke bliver der fortsat på Søndergade -­ også efter ansigtsløftet. Det er et krav, at der for hver 100 meter skal være mulighed for et hvil. Også omkring en række nye staudebede bliver der mulighed for at sidde, siger folkene bag det storstilede projekt. Foto: Søren E. Alwan

Spørg Folkebladet: Der er tænkt nøje over hyggemiljøer og små oaser på gågaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bænke, en vandkunst med siddepladser og staudebede med siddemiljø giver mulighed for hvil og hygge på Horsens' renoverede hoevdstrøg, men borde skal man ikke regne med, lyder svaret til en læser.

Horsens: Er der tænkt borde, bænke og hyggemiljø ind i det omfattende arbejde med at renovere og løfte gågaderne i Horsens?

Spørgsmålet stilles af Susanne Schmidt Hansen, og det korte svar er ja til siddemuligheder og nej til borde.

Kristian Markvardt, projektleder i firmaet Buus Anlægsgartner A/S, som varetager gågaderenoveringen for Horsens Kommune, siger:

- Ophold i gaden er tænkt ind. Der er almindelige krav i forhold til tilgængelighed for handicappede, som betyder, at der skal være siddemuligheder for hver 100 meter, og det bliver bænke som i dag.

Kristian Markvardt peger også på, at den nye vandkunst på strøget ud for Thonbogade får et siddemiljø.

Dekorationen består af en løftet, flisebeklædt flade på cirka 60 kvadratmeter. 11 dyser, der installeres på fladen, kan sprøjte vand op i luften med større eller mindre styrke. En del af fladen indrettes med siddepladser, så man kan bruge området til ophold, mens børnene måske plasker med vand.

- På strækningen fra det gamle rådhus til kirketorvet, som jeg kalder den smalle del af gågaden, kommer fire plantekummer med bede og siddepladser, siger Kristian Markvardt, der tilføjer, at der også kommer drejestole for børn på byens hovedstrøg.

Og borde? Dem skal man ikke regne med i gågaden, siger Kristian Markvardt.

Spørg Folkebladet - Vores Gågade
Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store. Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade. Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen "Spørg Folkebladet - Vores Gågade".

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt - skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.
Her skyder en 60 kvadratmeter stor vandkunst op på Søndergade - med blandt andet mulighed for at sidde. En læser spørger til planer for bænke, borde og i det hele taget hyggemiljøet på Søndergade. Foto: Søren E. Alwan
Her skyder en 60 kvadratmeter stor vandkunst op på Søndergade - med blandt andet mulighed for at sidde. En læser spørger til planer for bænke, borde og i det hele taget hyggemiljøet på Søndergade. Foto: Søren E. Alwan

Inspiration er lang proces

Schul Landskabsarkitekter er ledende arkitekt på Søndergade-renoveringen, mens Gehl Arkitekter for år tilbage stod bag den byrumsrapport, som danner grundlag for en sammenhængende midtby.

Lene Holmgaard er arkitekt ved Horsens Kommune og projektansvarlig for gågaderenoveringen. Om inspirationen andre steder fra siger hun:

- Det er en lang proces, der går mange år tilbage, hvor man har været rundt og høre en masse borgere i vores by om ønsker. Ud af det har Gehl udarbejdet en byrumsrapport. Derudover har arkitekten, som har vundet konkurrencen (Schul, red.), haft nogle referencer. Det kan være alt fra en lille by ude på vestkysten til Rom, men dermed ikke sagt, at man kan nævne to byer og sige: Tag derned og se, hvad vi er blevet inspireret af. Alt i alt er der skabt en videnstank, hvorfra der fødes noget nyt til netop vores sted.

Lene Holmgaard siger, at det har været vigtigt ikke at overplastre byrummet med inventar, for der skal også være plads til arrangementer i gågaden.

Dagens spørger
Susanne Schmidt Hansen spørger:

Kommer der borde og bænke - lidt miljø til hygge? For eksempel som sydpå, så man kan spille brætspil?

Du kan også stille spørgsmål eller dele din undren på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet
Cafélivet er helt centralt for at skabe den rette stemning på byens renoverede hovedstrøg. Foto: Søren E. Alwan
Cafélivet er helt centralt for at skabe den rette stemning på byens renoverede hovedstrøg. Foto: Søren E. Alwan

Beplantning og lys skaber hygge

- Hvilke tanker har I gjort jer i forhold til at skabe et hyggeligt miljø?

- Vi har tænkt meget i beplantning, for vi har en øst-vestvendt gågade, hvor det kan blæse en smule. Så vi har fået plantet nogle træer, som bryder vinden. Dem kan man sætte sig under, hvis der er støvregn eller stærk sol. Det er meget moderne at få natur ind i byerne i dag, siger Lene Holmgaard.

Hun peger som Kristian Markvardt på vandkunsten, hvor man kan sætte sig, og en række høje bede med stauder og tilhørende siddemulighed.

På den sidste del af Søndergade arbejdes der på at sætte små trampoliner, sansegynger og hængekøjer op - med egne små miljøer.

- Handels- og byliv går hånd i hånd og skal gerne føde og give energi til hinanden. Vi skaber rammer for et godt cafémiljø, siger den kommunale arkitekt.

Endelig er belysningen vigtig for at skabe tryghed og give folk lyst til at sætte sig.

- Vi arbejder med grundbelysning, der er tryghedsbelysning, og så arbejder vi med effektbelysning, som giver mere hygge, siger Lene Holmgaard.

Spørg Folkebladet: Der er tænkt nøje over hyggemiljøer og små oaser på gågaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce