Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Spådom: Stort loppemarked bliver en succes for Fængslet

Med 90 stande bliver udvalget kæmpestort på det kommende Habengut-marked på Fængslet. Arkivfoto: Palle Herløv

Spådom: Stort loppemarked bliver en succes for Fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse forud for markedet søndag 22. april. På Facebook har mere end 12.000 udtrykt interesse.

Horsens: Allerede nu tror de ansatte på Fængslet i Horsens på, at det kommende Habengut-marked bliver en succes.

Godt nok løber markedet først af stabelen søndag 22. april, men interessen forud har været mærkbar.

- Vi har mærket en stor efterspørgsel efter et genbrugsmarked på Fængslet, så vi er glade for samarbejdet med Habengut, som også har mærket den store interesse, siger Fængslets event- og udviklingskonsulent Tina Kruse.

De besøgende kan derfor se frem til flere end 90 stande, hvorfra der sælges alt fra retro til moderne og fra stort og småt. Der vil f.eks. kunne købes møbler, nips og tøj. Men også smykker og finurlige ting, "man ikke lige vidste, man stod og manglede", som Tina Kruse siger.

Loppefund til venlige priser

Bag Habengut-marked står Dorte Mikkelsen. Hun lagde ud i Aarhus med ønsket om et kvalitetsloppemarked med gode loppefund til venlige priser.

At Habengut for første gang tager det populære marked til Horsens, er ikke gået ubemærket hen på Facebook. Mere end 12.000 har tilkendegivet, at de er interesserede i begivenheden.

- Vi glæder os rigtig meget til at lave en loppefest i Horsens, siger Dorte Mikkelsen. Magasinet på Fængslet sætter den helt rigtige stemning for en hyggelig dag og er den perfekte søndagstur.

Foodtruck i Fængselsgården

Med 1400 kvm gulvplads er Magasinet ifølge Tina Kruse "skræddersyet" til at danne rammen om de mange boder.

Dørene bliver åbnet ud til Fængselsgården, hvor man kan trække frisk luft, og hvor der opstilles en foodtruck.

Markedet vil holde åbent kl. 10-16.

Spådom: Stort loppemarked bliver en succes for Fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.