Små piger kom i mands hjem efter skole - nu er han dømt for overgreb og børneporno

En 59-årig mand er fredag idømt tre års fængsel for overgreb. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Små piger kom i mands hjem efter skole - nu er han dømt for overgreb og børneporno

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dommen faldt fredag ved Retten i Horsens. Manden, der ellers har nægtet overgrebene, modtog dommen.

Horsens: Det var en enig domsmandsret i Horsens, der fredag idømte en 59-årig mand fra Horsens-området tre års fængsel for overgreb på fire mindreårige piger.

Desuden er han dømt til at betale i alt 110.000 kr. i erstatning til ofrene for det årelange misbrug, der stod på fra 2006 til 2013.

Manden fortrak ikke en mine, da dommen blev afsagt. Han modtog dommen efter en snak med sin forsvarer og blev efterfølgende varetægtsfængslet, indtil han begynde afsoning af sin straf.

Det lagde retten vægt på

Den 59-årige var tiltalt for i alt otte forhold af overgreb, blufærdighedskrænkelser og besiddelse af børnepornografi og blev kendt skyldig efter anklageskriftet med en enkelt undtagelse.

I et af forholdene fandt domsmandsretten, at der alene var tale om blufærdighedskrænkelse af en af pigerne. Ikke andet seksuelt forhold end samleje, som han var tiltalt for.

Men retten har lagt vægt på, at han udnyttede fire mindreårige piger over en årrække og brød det tillidsforhold, de havde til ham.

Desuden lagde retten vægt på de konsekvenser, som overgrebene må antages at have haft for pigerne, lød det fra dommeren.

Opbyggede tillidsforhold

Ifølge anklageskriftet skete misbruget af de fire piger fra 2004 til 2013, men retten ændrede perioden til 2006-2013.

De fire piger kom i hans hjem efter skoletid, han er onkel til to af pigerne, der er søstre. Han bor sammen med sin kone, og han gav pigerne et fristed, hvor de fik lov til at gøre, hvad de ville. Han havde et tillidsforhold til pigerne, som han udnyttede til at beføle dem, tage nøgenbilleder af dem og lave film med dem.

Der blev fundet over 20.000 billeder og film med nøgenbilleder af de fire piger.

Den 59-årige har gennem retssagen hævdet, at tingene skete på pigernes opfordring. Det var ikke noget, han bad dem om.

Den forklaring har Retten i Horsens dog tilsidesat.

Horsens Folkeblad nævner normalt navnene på personer, der får mere end et års fængsel. Man da han er i familie med to af ofrene, gør vi - af hensyn til ofrene - en undtagelse i denne sag.

Små piger kom i mands hjem efter skole - nu er han dømt for overgreb og børneporno

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce