Slut med slalomkørsel: Her får Horsens-cyklister ny asfalt

Huller i cykelstierne kan være både besværlige og farlige for cyklisterne. I denne uge går Horsens Kommune i gang med at gøre livet lettere for cyklisterne på Bjerrevej og Høegh Guldbergs Gade. Det handler bl.a. om ny asfalt. Arkivfoto

Slut med slalomkørsel: Her får Horsens-cyklister ny asfalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De horsensianske cyklister får snart bedre forhold i den sydlige del af Horsens centrum. Kommunen lover at gøre alt for at overholde tidsplanen.

Horsens: De horsensianske cyklister kan se frem til bedre cykelstier og ny asfalt, når de kører ad Bjerrevej og Høegh Guldbergs Gade.

Allerede i denne uge går Horsens Kommune i gang med arbejdet med at renovere cykelstierne i området, og indsatsen er tiltrængt, siger Allan Lyng Hansen, der er afdelingschef i affald og trafik i Horsens Kommune.

- Høegh Guldbergs Gade er slidt og trænger til en større renovering. Asfalten er udtjent, og derfor lægger vi nu ny asfalt på både vejen og cykelstierne. I samme omgang bliver kantstenen hævet, så cykelstierne og vejen bliver adskilt. Også på Bjerrevej kommer der ny asfalt på, forklarer Allan Lyng Hansen i en pressemeddelelse.

Vejarbejdet kommer til at foregå i flere etaper. Allerede i denne uge er arbejdet gået i gang på Høegh Guldbergs Gade, hvor kantstenene først bliver hævet. Herefter bliver der lagt ny asfalt på cykelstierne i begge retninger, inden vejbanen får ny asfalt. Arbejdet med kantstenene foregår i dagtimerne, mens asfalten på cykelstierne og kørebanen af hensyn til trafikafviklingen bliver lagt på om natten.

Bjerrevej bliver asfalteret i nattetimerne i løbet af uge 42.

Vi vil gerne være færdige inden vinter, fordi der er en risiko for, at frost og nedbør kan give flere huller i den nuværende asfalt, som vi så skal lappe.
Allan Lyng Hansen, afdelingsleder, Affald og Trafik Horsens Kommune

Tidsplanen skal holdes

Asfalten, der bliver lagt på Høegh Guldbergs Gade, kommer til at virke ny - men faktisk er der tale om, at den nuværende asfalt bliver genbrugt, fortæller Brian Sørensen, der er ingeniør i trafikafdelingen i Horsens Kommune.

- Den eksisterende asfalt bliver varmet op, og så bliver der tilsat ny asfalt. Det er en metode, som bruges oftere og oftere, og hvor vi får genbrugt de meget slidstærke materialer, der er i den eksisterende asfalt, siger han.

Hele vejarbejdet i området forventes at være færdigt i begyndelsen af december, og det er meget vigtigt, at tidsplanen overholdes, lyder det fra Allan Lyng Hansen.

- Vi vil gerne være færdige inden vinter, fordi der er en risiko for, at frost og nedbør kan give flere huller i den nuværende asfalt, som vi så skal lappe. Desuden er vi klar over, at strækningen er en færdselsåre, som bliver benyttet af mange. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at det får mindst mulig indflydelse på afviklingen af trafikken, forklarer Allan Lyng Hansen.

Slut med slalomkørsel: Her får Horsens-cyklister ny asfalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce