Skolen har mistet hel livshistorie efter Kilden-branden

Anna Hoyos og Hanne Ingemann Torbensen underviser begge på Sct. Ibs Skole, og så har de syet og kreeret et udsøgt udvalg af kostumer til elevernes mange forestillinger. Størstedelen er efter alt at dømme gået tabt i branden - måske dukker der brugbare ting op fra nogle kasser, der blev reddet ud efter branden. Foto: Morten Pape

Skolen har mistet hel livshistorie efter Kilden-branden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gennem årene har Sct. Ibs Skole opbygget et imponerende lager af kostumer og rekvisitter til de årlige musicals, luciaoptog og krybbespil. Næsten alt forsvandt i branden.

Horsens: Der er endnu ikke helt overblik over, hvor mange af de kostumer, som gennem årene er syet til Sct. Ibs Skoles musicals og krybbespil, der er gået tabt. Der er reddet nogle drivvåde kasser ud med dragter, men kun kostumerne fra årets musical "Skatteøen" lader med rimelig sikkerhed til at være reddet. Skolen havde i alt ca. 120 flyttekasser med dragter og udstyr.

- Vi har næsten mistet en hel livshistorie, fortæller lærer på Sct. Ibs Skole Hanne Ingemann Torbensen, som siden 1983 har været med til at sy kostumer og bygget et lager op af tilbehør - sko, tasker, smykker. Det sidste er helt sikkert væk.

Det er også de 304 luciadragter, som skolens piger har brugt hvert år siden 2013/2014.

- Vi var to, der syede dem i forskellige længder, fortæller kollegaen Anna Hoyas, der udpeger et kamelkostume som det, hun er mest ked af at have mistet.

Nu har hun kun billedet tilbage af det kreative kostume af den slags, som hun har ry for at være en mester til at kreere.

En lærer havde lånt denne ca. 20 år gamle farverige kåbe fra kostumeafdelingen, og derfor slap den fri af brand, røg og vand. Foto: Morten Pape
En lærer havde lånt denne ca. 20 år gamle farverige kåbe fra kostumeafdelingen, og derfor slap den fri af brand, røg og vand. Foto: Morten Pape

Reddet ved en tilfældighed

Ofte er det ikke én, men mange ens dragter, der skal laves. F.eks. grunddragten til danserne.

- Alt det her kan ikke gøres op i tid, siger Anna Hoyas og kigger på en stak printede billeder af elever klædt i nogle af de flotte og kreative dragter, som hun formentlig har set for sidste gang. Dragter som eleverne også satte stor pris på, dragter, der var med til at gøre dem til deres rolle.

- Vi er tilbage til scratch nu. Alt, hvad der kommer tilbage, er en gevinst, siger Hanne Ingemann Torbensen, som allerede dagen efter branden tænkte: Nu må jeg hellere få købt noget stof, så vi kan komme i gang med at sy dragter til danserne.

En enkelt dragt blev reddet ved et held. Den var udlånt til en lærer, som brugte den i undervisningen - en farverig kåbe fra forestillingen "Joseph And The Amazing Technicolor Dreamcoat", som Hanne Ingemann Torbensen havde syet sammen med nogle elever.

Et hurtigt kig afslører en kåbe af høj kvalitet. Kåben har da også omkring 20 år på bagen og er blevet brugt flere gange. Sådan går nogle af dragterne mange år tilbage i tiden. Nogle er blevet ændret, andre repareret, for det kræver sit kostume at være skolerekvisit.

Stakkevis af billeder fortæller om de mange kostumer og rekvisitter, som nu er historie. Foto: Morten Pape
Stakkevis af billeder fortæller om de mange kostumer og rekvisitter, som nu er historie. Foto: Morten Pape

Skolen har mistet hel livshistorie efter Kilden-branden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce