Se billederne: Fodboldbanerne er gule og visne - undtagen på Casa Arena

Casa Arena Horsens lige nu. To af de fire fire græsbaner vandes ikke og ligger gule hen. De mørkegrønne kunststofbaner er upåvirkede af situationen. Og opvisningsbanen på selve stadion er en historie lidt for sig selv. Foto: Morten Pape

Se billederne: Fodboldbanerne er gule og visne - undtagen på Casa Arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langt de fleste af fodboldbanerne i Horsens Kommune ligger gule og visne hen. Kun på Casa Arena Horsens holdes et par stykker grønne. Og så er der jo kunstgræs-banerne.

Horsens: Fodbold og grønt græs - jo, sådan er det da.

Men ikke lige nu. Langt hovedparten af de ca. 60 fodboldbaner i Horsens Kommune ligger i øjeblikket gule og visne hen.

For én ting er at vande potterne hjemme på terrassen. Noget andet er 7000 kvm fodboldbane. Gang det med 60. Det kan tømme indtil flere vandværker.

- Lige nu er det kunstgræs-banerne, der redder os, siger Lars Lundgaard, halinspektør med ansvar for de fleste af kommunens fodboldbaner.

Så det er ham, der åbner for vandet - og det gør han kun på Casa Arena Horsens. Her holdes et par græsbaner grønne. Plus selvfølgelig opvisningsbanen, hvor AC Horsens spiller sine hjemmekampe.

Vi skal nok få liv i banerne, når det igen regner. Og det kommer til at gå hurtigere, end man umiddelbart tror.
Lars Lundgaard

Kommer til live igen

Selvfølgelig var Lars Lundgaard og hans medarbejdere helst fri for tørke og gule baner, og de holder løbende øje med vejrudsigten.

Men sådan grundlæggende bekymret - nej.

- Vi skal nok få liv i banerne, når det igen regner. Og det kommer til at gå hurtigere, end man umiddelbart tror, siger hans erfaring.

Han og hans hold står derfor klar, når sorte skyer bringer vand. Bl.a. skal de ud og efterså græs.

- Det gør vi traditionelt ved starten af sommerferien. Nu er det udskudt. Til gengæld bliver der ekstra behov, for de gule baner bruges, og tørken betyder mere slitage end vanligt, forklarer Lars Lundgaard.

Spor i regnskabet

De år, hvor den danske sommer ligner sig selv, bliver fodboldbanerne klippet én til to gange ugentligt. Det er det billigste, for så er det ikke nødvendigt at samle det afklippede græs op.

- Lige nu sparer vi nogle timer, fordi der ikke er noget græs at slå. De timer bruger vi på andre opgaver, forklarer Lars Lundgaard.

Så det er ikke her, tørken vil sætte sig spor i regnskabet.

Det vil regningen for vand på Casa Arena Horsens til gengæld gøre.

- Det plejer ikke at være nødvendigt med vanding. Nu gør vi det på to af træningsbanerne - med vand fra vandværket. Og selv om vi ikke skal betale vandafledningsafgift, vil det da kunne mærkes.

Rullegræs skal gro fast

Lidt for sig selv står opvisningsbanen.

Den blev for tre uger siden brugt til speedway. Bagefter blev banen retableret med rullegræs, og det skal have vand, ikke mindst fordi det hurtigt skal gro fast.

Banen har indlagt sprinkleranlæg, som lige skal suppleres lidt i hjørnerne. Det sker under omhyggelig overvågning. For det duer ikke med for meget vand - det får græssets rødder til at rådne.

- Det er lidt en kunst at styre, men vi har folk med forstand på den slags, fastslår Lars Lundgaard.

Guld værd

Og så glæder han sig ellers over, at Horsens er en af de kommuner i landet, som råder over flest kunstgræsbaner. De er guld værd i øjeblikket.

11-mands-banerne ligger der syv af: Stensballe, Bankager, Vestergade, Egebjerg, Brædstrup plus to på Casa Arena Horsens. Dertil kommer flere steder mindre baner.

Argumentet for at anlægge banerne har primært været, at så kan der spilles fodbold i årets kolde måneder, når græsbanerne behøver lidt ro.

- Men kunstgræsbanerne er også tænkt til situationer som den, vi oplever nu. Uden dem var vi ilde stillet, konstaterer Lars Lundgaard.

Se billederne: Fodboldbanerne er gule og visne - undtagen på Casa Arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce