Samn Forsyning erkender lovbrud: Undlod at sætte opgaver for 38 mio. kr. i EU-udbud

Samn Forsyning erkender, at virksomheden i flere tilfælde mellem 2013 og 2018 ikke fik ordrer sat i EU-udbud, selv om de skulle have gjort det. Samlet drejer det sig om ordrer for 38 millioner kroner. Arkivfoto: Morten Pape

Samn Forsyning erkender lovbrud: Undlod at sætte opgaver for 38 mio. kr. i EU-udbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opgaver for 38 millioner kroner i årene 2013-2018 blev ikke sat i EU-udbud, som de skulle. Det lokale vandselskab beklager fejlen, men understreger, at virksomheden ikke har haft til hensigt at tilgodese bestemte virksomheder.

Horsens: Samn Forsyning forbrød sig mod loven, da det lokale vandselskab mellem 2013 og 2018 udbød opgaver til en samlet værdi af 38 millioner kroner, uden at opgaverne havde været i EU-udbud.

Det erkender adm. direktør Ole Texel i kølvandet på en sag, der er gravet frem af netmediet Kommunen.dk.

- Det er rigtigt, at ordrerne for de 38 millioner kroner ikke var i overensstemmelse med udbudsreglerne. Nogle af opgaverne har faktisk været i udbud, men ikke i EU-udbud. Det burde de have været. I en lang periode har vi været klar over, at vi skulle have et større fokus på indkøb, og i 2016 ansatte vi en fuldtids-medarbejder til opgaven. Det er et stort arbejde. Vi bliver bedre og bedre, men vi er ikke nået i mål, siger han.

Han understreger, at de 38 millioner kroner blot dækker en lille procentdel af Samn Forsynings indkøb i de seks år.

- Vi havde i den periode, der er tale om, et samlet indkøb på lidt over en milliard kroner. Det skal ikke forstås som en undskyldning, men det sætter da sagen lidt i perspektiv, siger han.

Nogle af opgaverne har faktisk været i udbud, men ikke i EU-udbud. Det burde de have været.
Ole Texel, adm. direktør, Samn Forsyning
Adm. direktør Ole Texel, Samn Forsyning, fortæller, at virksomheden i 2016 ansatte en fuldtids-medarbejder for at sikre et større fokus på at undgå fejl ved udbud af opgaver. Arkivfoto: Morten Pape
Adm. direktør Ole Texel, Samn Forsyning, fortæller, at virksomheden i 2016 ansatte en fuldtids-medarbejder for at sikre et større fokus på at undgå fejl ved udbud af opgaver. Arkivfoto: Morten Pape

Ordrer til lokale virksomheder

De 38 millioner kroner dækker ifølge Ole Texel typisk over betalinger for mindre dagligdags opgaver.

Ordrerne, der altså skulle have været i EU-udbud, gik blandt andet til den lokale virksomhed Jord-id med adresse på Ove Jensens Alle. Siden 2013 har firmaet udtaget og analyseret jordprøver for Samn Forsyning. Det tjente virksomheden 7,7 millioner kroner i løbet af de seks år, skriver Kommunen.dk.

Den konkrete opgave er efterfølgende udbudt igen efter reglerne, understreger Ole Texel.

Også den lokale elektriker-virksomhed VS Automatic, der har til huse på Ormhøjgårdvej, er blandt de lokale og ikke-lokale virksomheder, der har fået en opgave hos Samn Forsyning, som retteligt burde have været i EU-udbud først. Opgaven havde ifølge Kommunen.dk en værdi på 7,1 millioner kroner.

- Havde I et ønske om at tilgodese lokale leverandører?

- Nej, slet ikke. Vi kender godt priserne på det, vi udbyder, siger Ole Texel.

Ville ikke give aktindsigt

Kommunen.dk skriver også, at Samn Forsyning forsøgte at "mørklægge" ulovlighederne ved i første omgang at nægte netmediet aktindsigt.

- Det er for mig at se skudt over målet at bruge ordet "mørklægge". Vi fik en anmodning om aktindsigt fra Kommunen.dk i juni sidste år, hvor vi blev bedt om at liste vores 20 største leverandører. Normalt svarer vi altid på aktindsigter, men denne gang havde vi fornemmelsen af, at vi ville kunne komme lidt for tæt på leverandørerne i forhold til omsætning og andet. Derfor rådførte vi os med Danva, vores brancheorganisation, der sagde, at vi ikke var forpligtet til at udlevere papirerne. Det valgte vi så ikke at gøre, siger Ole Texel.

Kommunen.dk fik sagen bragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet, der efterfølgende pålagde Samn Forsyning at give aktindsigt.

- Det rettede vi så ind efter. Vi har på ingen måde haft til hensigt at mørklægge de 38 millioner kroner, siger Ole Texel.

- Hvilke konsekvenser får lovbruddet for Samn Forsyning?

- Det ved jeg faktisk ikke, konstaterer Ole Texel.

Samn Forsyning erkender lovbrud: Undlod at sætte opgaver for 38 mio. kr. i EU-udbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce