Sætter i stand efter sommerens brand: Kom tæt på restaureringen af Vor Frelsers Kirke

Konservatorerne Bent Jakobsen og hans medarbejder Reidun Kvamsdal var i gang med at restaurere sodskadede relieffer og figurer fra Vor Frelsers Kirke. Foto: Morten Pape

Sætter i stand efter sommerens brand: Kom tæt på restaureringen af Vor Frelsers Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var mange horsensianere, som søndag greb muligheden for at komme helt tæt på de store egetræsrelieffer fra Vor Frelsers Kirke, som konservator Bent Jacobsen er i gang med at sætte i stand efter sommerens brand i kirken.

Horsens: Søndag kunne nysgerrige borgere i Horsens komme helt tæt på de store egetræs relieffer og jesusfigurer fra Vor Frelsers Kirke, da den lokale konservator Bent Jacobsen og hans medhjælper Reidun Kvamsdal holdt åbent hus i forbindelse med, at der var gratis besøgsdag på Industrimuseet i Horsens.

Og mange tog turen over gaden til Hal 1, hvor de store træfigurer var under kærlig behandling.

- Der har været rigtig mange forbi. Lige for fem minutter siden var der helt proppet, fortæller konservator Bent Jacobsen.

Han står for den omfattende restaurering af størstedelen af kirkens inventar, efter en psykisk syg mand satte ild til kirkens prædikestol 22. august sidste år med skader for op mod 20 millioner kroner til følge.

- Det, vi arbejder med her, er lavet af egetræ og bemalet, og når træet bliver udsat for varme, trækker det sig sammen, og når det så får fugt, udvider det sig igen. Det kan farvelaget ikke følge med til, og så bliver det varmeskadet og skaller op, forklarer Bent Jacobsen og fortsætter:

- Så vi sidder vi med injektionssprøjter med lim og sprøjter lim ind under alle de farvelag, der er skallet af.

Den omfattende brand tilbage i august resulterede blandt andet i, at kirkens unikke prædikestol fra 1600-tallet brændte helt ned, men meget kan stadig reddes. Blandt andet arbejder Bent Jacobsen på både alteret og ligstenene.

- Det er virkelig tidskrævende og kræver stor tålmodighed. Men når vi er færdige, kommer det til at se ud nøjagtig, som det gjorde før, lover Bent Jacobsen.

Mange greb chancen til at komme helt tæt på de store relieffer fra Vor Frelsers Kirke, som konservator Bent Jakobsen og hans medarbejder Reidun Kvamsdal er i gang med at sætte i stand. Foto: Morten Pape
Mange greb chancen til at komme helt tæt på de store relieffer fra Vor Frelsers Kirke, som konservator Bent Jakobsen og hans medarbejder Reidun Kvamsdal er i gang med at sætte i stand. Foto: Morten Pape

En særlig opgave

Bent Jacobsen, som bor og har virksomhed i Horsens, har arbejdet som konservator i 40 år. Langt de fleste opgaver er restaurering af kirkeinventar, men det er noget ganske særligt, når det er kirken i hans egen by.

- Det er altid spændende og udfordrende sådan noget som det her, og der er ikke nogen opgaver, der er ens. Men det er da ekstra spændende at lave noget fra ens egen by. Det er sjovest, når det er lokalt, og så er interessen for det også særlig stor. Det er sjældent, man gør det, fortæller han, men tilføjer også:

- Opgaven er spændende, men det er kedeligt at sidde med noget, som er sket på den måde. Vi vil hellere restaurere noget, hvor det er tidens tand, der har sat sit præg i stedet for noget, som er så trist, som det her.

Mange besøgende

Men netop kirkeinventarets triste skæbne viste sig søndag at være noget, som interesserede søndagens mange besøgende.

- Da der i dag er åbent hus på Industrimusset, hvor vi holder til, valgte vi at tage nogle af kirkegenstandene over i Hal 1, så folk kan se, hvad vi laver. Der, hvor vi normalt sidder og arbejder, er der ikke plads til besøgende, og der har været enormt stor interesse. De fleste kender jo til branden og synes, det er interessant.

Bent Jacobsen og hans medhjælper Reidun Kvamsdal regner med, at det vil tage mellem to og tre måneder, før hele restaureringsarbejdet er færdigt.

Sætter i stand efter sommerens brand: Kom tæt på restaureringen af Vor Frelsers Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce