Så er den gal igen: Badevandet er forurenet - måske med afføring

For anden gang på en uge har kommunen udstedt badeforbud på Søndermølle ved Endelave. Arkivfoto

Så er den gal igen: Badevandet er forurenet - måske med afføring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens Kommune nåede knap at ophæve det badeforbud, der blev udstedt i mandags, før man tirsdag måtte udstede et nyt badeforbud ved Søndermølle på Endelave.

Endelave: Så er den gal igen med badevandskvaliteten ved Søndermølle på Endelave.

I går valgte Horsens Kommune at ophæve det badeforbud, der blev udstedt på stranden i mandags, efter nye vandprøver viste, at indholdet af e-colibakterier i vandet igen var faldet til et acceptabelt niveau, efter en forurening i sidste uge.

Men allerede tirsdag genindfører kommunen så badeforbuddet. Nye målinger fra stranden, som er foretaget, før badeforbuddet i går blev ophævet, viser nemlig nu et stærkt forhøjet niveau af såkaldt intestinale enterokokker.

- Grænseværdien for den slags er 400 bakterier pr. 100 ml vand. Og vores nyeste prøver, som er taget i søndags, viser et indhold på 2600 bakterier pr. 100 ml. vand. Derfor udsteder vi igen forbud mod at bade - og så forsøger vi at finde af, hvor forureningen stammer fra, oplyser ingeniør Tommy Krogh Abrahamsen fra Horsens Kommune, som også forklarer, at enterokokkerne lige som e-colibakterier er tegn på, at der kan være afføring i vandet.

Prøverne fra Søndermølle
9. august: Der bliver taget vandprøver på Søndermølle.13. august: Horsens Kommune har analyseret prøverne, som viser et forhøjet niveau for e-colibakterier, og der udstedes i samarbejde med sundhedsmyndighederne et badeforbud på stranden.

16. august: Der bliver igen taget vandprøver på Søndermølle.

19. august: Der bliver igen taget vandprøver på Søndermølle.

20. august: Prøverne fra 16. august bliver analyseret, og de viser, at niveauet for e-colibakterier igen er fine. Kommunen ophæver derfor badeforbuddet.

21. august: Prøverne fra 19. august bliver analyseret, og de viser nu et stærkt forhøjet niveau af intestinale enterokokker. Niveauet er mere en seks gange så højt, som grænseværdierne, og kommunen udsteder derfor igen badeforbud ved stranden.

I de kommende dage skal nye prøver vise, om badeforbuddet skal ophæves.

Hvor stammer det fra?

Tommy Krogh Abrahamsen fortæller, at kommunen ikke umiddelbart ved, hvor forureningen stammer fra. Hverken i sidste uge eller i denne uge.

- Men det bedste bud er, at nogen har tømt en septiktank i vandet ud for stranden. Det er dog ikke til at sige, om de to forureninger hænger sammen, eller om der er tale om et sammenfald af uheldige omstændigheder og to forskellige episoder, siger han, og oplyser, at kommunen nu sætter gang i såkaldt kildesporing.

- Vi skal have analyseret prøverne for at finde ud af, om bakterierne stammer fra mennesker eller dyr. Først derefter kan vi se, om det er muligt at finde ud af, hvad der er skyld i forureningen, og om det er noget, vi som kommune kan gøre noget ved, siger Tommy Krogh Abrahamsen.

Han understreger, at kommunen ikke har nogen indikationer på, at Søndermølle skulle være et dårligt sted at bade.

- Vi har ingen erfaringer med, at vandet ved Søndermølle skulle være forurenet. Men det er da klart noget, vi skal holde øje med fremover, siger han.

Kommunen tager nye prøver af badevandet ved Søndermølle onsdag.

- Vi nåede ikke at pille skiltet med badeforbud ned, så nu lader vi det stå de kommende dage, siger Tommy Krogh Abrahamsen.

Så er den gal igen: Badevandet er forurenet - måske med afføring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce