Rotter og ubudne gæster: Huse på Strandpromenaden i hastigt forfald igennem flere år

Strandpromenaden 15. Den røde patriciervilla bærer præg af at have stået tom i en del år. Foto: Morten Pape

Rotter og ubudne gæster: Huse på Strandpromenaden i hastigt forfald igennem flere år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strandpromenaden 13 og 15 har stået tomme, siden planerne om et nyt byggeri på matriklerne blev skrottet for 10 år siden. Naboerne er trætte af, at nummer 15 jævnligt har ubudne gæster.

Horsens: Konstrasten mellem ruinerne på den ene side af vejen og nybyggeriet af et stort antal boliger og en dagligvarebutik på den anden side er slående.

For 10 år siden var der store planer for Strandpromenaden 13 og 15. Husene skulle rives ned, og der skulle bygges lejligheder på matriklerne. I dag står den røde patriciervilla og den tidligere dyrehandel der stadig - i hastigt forfald - og villaen, nr. 15, er ifølge naboerne blevet et flittigt benyttet fristed for hjemløse og unge misbrugere.

Finanskrisen og modstand fra naboer på Rolighedsvej bag Strandpromenaden satte en stopper for byggeplanerne dengang i 2009, og ejeren af de to matrikler, lokale UK Invest ApS, har siden uden held forsøgt at få udviklet grunden. Det fortæller en ellers meget fåmælt ejer af UK Invest ApS, Ulrik Mikkelsen, til Folkebladet.

Aktuel er han i forhandlinger om et salg til en investor, siger han, uden dog at komme det nærmere. På firmaets hjemmeside står Strandpromenaden 13 og 15 som udlejet, men det ønsker ejeren ikke at kommentere.

Hos kommunen bekræfter Randi Vuust Skaal, teamleder i byplanafdelingen, at der igennem årene har været interesse for at bygge nyt på grunden.

- I det seneste halvandet har jeg været i dialog med tre interesserede investorer, men lige nu er der ikke et konkret projekt på bordet, siger hun.

De unge gør, hvad der passer dem og smider affald i området. Det er et ingenmandsland, og det er ikke særligt trygt.
Jette Storm, nabo til Strandpromenaden 15
For 10 år siden skrev Folkebladet om planerne for et nyt lejlighedsbyggeri på Strandpromenaden 13-15. Byggeriet blev bremset af naboprotester og finanskrisen, og siden har bygningerne fået lov til at stå og forfalde.

400 rotter i gården

Jette Storm og Erik Rasmussen, der har boet i nabohuset, Strandpromenaden 17, i 16 år, har fulgt den triste udvikling i nabohuset på tæt hold. Den forladte villa får jævnligt besøg af hjemløse og nogle, de betegner som unge stofmisbrugere, fortæller de.

- Huset kan være beboet i 14 dage, og så kan det stå tomt i et par uger. Det er vel tre uger siden, der var besøg sidst. De unge kravler ind igennem vinduet, og om aftenen og natten kan vi fornemme, at der er gang i huset. Der kan komme en høj lyd eller en bankelyd. De unge gør, hvad der passer dem og smider affald i området. Det er et ingenmandsland, og det er ikke særligt trygt, siger Jette Storm.

Betina Berg Jørgensen, der indtil for halvandet år siden boede på Strandpromenaden 11, på den anden side af den gamle dyrehandel, bekræfter, at der også i hendes tid var "liv i huset", selv om der officielt ikke boede nogen.

- Vi bemærkede da, at der var nogle i nr. 15. Min daværende samlever var også på et tidspunkt inde i huset, hvor han så tøj ligge og flyde. Det generede os nu ikke, siger hun.

Det gjorde det til gengæld, da gården op til den tidligere dyrehandel i nr. 13, i et halvt års tid, før hun flyttede, blev fyldt med rotter.

- Vi havde rotter i gården, der formerede sig så hurtigt, at der ifølge rottefængeren var 400 rotter, da han kom. De havde levet af det affald, der var inde i dyrehandlen, konstaterer hun.

Ejeren af Strandpromenaden 13 og 15, lokale UK Invest ApS, har i 10 år forsøgt at få udviklet de to matrikler med et nyt byggeri, hidtil uden held. Foto: Morten Pape
Ejeren af Strandpromenaden 13 og 15, lokale UK Invest ApS, har i 10 år forsøgt at få udviklet de to matrikler med et nyt byggeri, hidtil uden held. Foto: Morten Pape

Kommunen går gerne i dialog

For 14 dage siden blev der slukket for el og varme, bemærkede Jette Storm og Erik Rasmussen, der i hele perioden har valgt ikke at henvende sig til kommunen eller politiet om problemerne.

- Det skulle vi måske have gjort. Vi har intet imod, at hjemløse slår et telt op på grunden, men de unge misbrugere gør det utrygt at bo her, siger Jette Storm.

Folkebladet har forhørt sig hos lokalpolitiet i Horsens, og herfra lyder meldingen fra Stig Simonsen, leder af lokalpolitiet, at man ikke umiddelbart har fået anmeldelser om uro i huset.

Randi Vuust Skall fra kommunens byplanafdeling ærgrer sig over, at en ellers fin villa har fået lov til at forfalde igennem en årrække.

- Vi ser det flere steder i byen, at der er ejendomme, der forfalder. Det vil kræve en detaljeret proces med lokalplanforslag og høringer, men jeg kan kun sige, at kommunen er imødekommende, hvis der kommer nogle, der vil udvikle grunden. Det burde kunne lade sig gøre. Placeringen er jo attraktiv, og det gør den ikke mindre attraktiv, at der nu bliver byudviklet på havnen lige overfor, siger hun.

Strandpromenaden 13 har en fortid som dyrehandel. Bygningen blev malet lyserød i forbindelse med Giro d'Italias besøg i Horsens i 2012. Foto: Morten Pape

Annonce
Annonce
Annonce