Restaurantejer ledte i flere byer, men landede i Horsens - siden har han ikke haft en fridag

I februar 2015 overtog Ye Zhixing (billedet) og hans storesøster Levysgade 2 og begyndte at istandsætte det 800 kvm store lokale til restaurant Ming Hao. Foto: Morten Pape

Restaurantejer ledte i flere byer, men landede i Horsens - siden har han ikke haft en fridag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En inspirationstur efter et restaurantlokale begyndte i Skagen og skulle være endt ved grænsen. Men turen stoppede i Horsens i Levysgade 2. Her åbnede Ye Zhixing og hans storesøster Ye Xiuzhu i 2015 restaurant Ming Hao - opstarten blev dog ikke helt som ventet.

Horsens: I 2014 var Ye Zhixing og hans storesøster på udkig efter en restaurant i Jylland.

Men når man nu ikke kender til det jyske, er der kun en ting at gøre. Tage turen ned gennem Jylland for at lede efter et passende lokale. Ideen var Ye Zhixings, og han fik sin svoger overtalt til at tage med ham på turen.

- Det var en tur, der jo ikke endte i Sønderjylland, som ellers planlagt, men i stedet i Horsens, fortæller 32-årige Ye Zhixing.

Han begyndte i Skagen, kørte så til Aalborg, hvor hans kammerat har en stor restaurant - så han fortsatte til Aarhus.

- I Aarhus faldt jeg for et lokale, men det var lige udlejet, så jeg kørte videre. I Horsens kørte jeg ind for at overnatte.

Da han dagen efter gik en tur rundt i Horsens, så han tilfældigt den 800 kvm store og tidligere Føtex-bygning ved Hospitalsgade. Her var noget, der matchede forventningen - både i størrelse og med en placering midt i en større by.

Det var en tur, der jo ikke endte i Sønderjylland, som ellers planlagt - men i stedet i Horsens.
Ye Zhixing
Yndlingsret
Ye Zhixing er vild med alle kinesiske retter. Men alligevel har han sin helt store favorit.Han fortæller:

- Det er fisk og skaldyr. Jeg er vild med det. Grunden til, jeg ikke satser fuldt ud på det i min restaurant, er, at jeg erfarer, at folk ikke spiser nær så meget af det som af det andet kød, vi byder på.
Ye Zhixing og hans storesøster ejer sammen Ming Hao. Men det er Ye Zhixing, man finder i restauranten på daglig basis - mens storesøsteren tager af af to yderligere restauranter i København. Foto: Morten Pape

Fra indkøb til spisested

I oktober samme år overtog Ye Zhixing og hans søster lejemålet af det tidligere Føtex-lokale, og i februar 2015 begyndte de at bygge stedet om til den nuværende restaurant Ming Hao.

- Det var et større arbejde. Alt skulle rives ned og bygges op på ny. Også gulvene fik den store tur - ikke en let omgang på grund af lokalets højdeforskelle, fortæller Ye Zhixing.

Hans storesøster, Ye Xiuzhu er bosat i København og har derovre i forvejen to restauranter at tage sig af.

Derfor er Ye Zhixing daglig leder af Horsens-restauranten, der specielt hen mod weekenden formår kan fylde lokalet med glade horsensianere.

Bedste madoplevelse
Ye Zhixings bedste madoplevelse er fra københavner-restauranten Rio Bravo.

- Når jeg er i København, får jeg T-bone steak. Det smager fantastisk, og jeg lærte stedet at kende, da jeg boede i København. Restauranten har åben på hverdage samt søndage frem til klokken et om natten og fredage og lørdage til klokken fem. Det passer perfekt for os restauratører, der ofte arbejder til sent om aftenen, fortæller Ye Zhixing.
Restauranten med dens kinesisk inspirerede inventar indeholder 240 siddepladser og lyder på i alt 800 kvm - specielt i weekender er der godt gang i stedet. Foto: Morten Pape
Restauranten med dens kinesisk inspirerede inventar indeholder 240 siddepladser og lyder på i alt 800 kvm - specielt i weekender er der godt gang i stedet. Foto: Morten Pape

Svær opstart

Men sådan har det ikke altid været. Ye Zhixing husker især det første halvandet år som værende svære år i Horsens.

- Godt nok bor her mange, men der kom næsten ingen gæster. Det var en stor kontrast til København. Her flyttede jeg til fra Kina i 2008 og arbejdede på restaurant hos min storesøster i fire år. Derfra fik jeg arbejde på forskellige andre restauranter - blandt andet en italiensk, inden jeg åbnede spisestedet her, fortæller han.

I Horsens besluttede Ye Zhixing sig for at lave en kampagne i en periode for at tiltrække gæster - "kom to betal for en". Det virkede, og derefter gik det hurtigt fremad.

- Vi gik fra at være en meget stille restaurant til at have rigtig god aktivitet.

- Det var det ældre publikum, der gav efter og kom herind som de første gæster. Så tog de deres børn og børnebørn med - blandt andet i forbindelse med fødselsdage - og derfra flaskede tingene sig. Nu kommer også unge mennesker helt af sig selv - vi har rigtig mange studerende, fortæller Ye Zhixing og smiler.

Opskrift på indbagt kylling
Til to personer:3½ dl mel.

1 tsk bagepulver.

2 1/2 dl vand.

Tilsæt eddike, olie og salt.

Det hele piskes sammen.

Tag 450 g kyllingebryst og skær det i strimler.

Dyp kyllingstrimler ned i massen og steg det i friture.
Specielt indbagt kylling og mongolian barbeque er populære spiser på restauranten, der blandt sine drikke serverer øllen Tsingtao fra det største bryggeri i Kina ved samme navn 350 kilometer sydøst for Beijing, fortæller stedets medindehaver og kok. Foto: Morten Pape

Ændrer ikke

I dag, tre år efter restaurant-åbningen, har Ye Zhixing endnu ikke haft en fridag fra sin plads i køkkenet, hvor han er kok.

Men det kommer nok på sigt, vurderer han, når han på et tidspunkt stifter familie.

- Det er luksus, at vi har travlt i restauranten - og jo ikke en selvfølge. Så jeg klager ikke, lyder det fra Ye Zhixing, der hverken har lyst eller mod på at ændre menukortet.

- Folk kommer her, fordi de kan lide det, vi laver. Specielt vores mongolian barbeque og indbagt kylling bliver der spist rigtigt meget af. Vores gæster er vilde med kød, og vi er vilde med at kunne fylde restauranten, siger Ye Zhixing.

Restaurant Ming Hao har 240 siddepladser med fire ansatte i køkkenet og på hverdage to ude i restauranten - mens fire ansatte i weekender servicerer og tager imod gæster i restauranten.

Detaljer fra restaurantens vandbassin, der møder gæsterne ved indgangen. Det første halvandet år efter åbningen var det dog svært at trække folk ind i den nye restaurant. Efter en kampagne begyndte det billede at vende - det var det ældre publikum, der gav efter og begyndte at booke pladser. Foto: Morten Pape

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce