Rema 1000 erkender fejl: Vi havde ikke tilladelse til at åbne butik i Stensballe

Rema 1000 i Stensballe åbnede 2. maj, før trafikforholdene for cyklister og gående rundt om butikken var på plads. Åbningen skete uden tilladelse fra kommunen, erkender Rema 1000 nu. Foto: Morten Pape

Rema 1000 erkender fejl: Vi havde ikke tilladelse til at åbne butik i Stensballe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag lød meldingen fra Rema 1000, at butikken havde fået grønt lys fra kommunen til at åbne i Stensballe, selv om cykelsti og vendeplads ikke var etableret. Det er ikke korrekt, oplyser virksomheden nu.

Horsens: Rema 1000 havde ikke fået tilladelse af Horsens Kommune til at åbne butikken i Stensballe, da det skete 2. maj. Hverken officielt eller uofficielt.

Det erkender Stephan Sørensen, direktør i Reitan Ejendomsudvikling A/S, der bygger Rema 1000-butikker i hele landet.

Rema 1000 skulle ifølge lokalplanen have færdiggjort cykelstien op til Bygaden og en vendeplads på Højmarksvej inden åbningen. Det er ikke sket, men i lørdags forklarede Stephan Sørensen i Folkebladet, at man havde fået grønt lys af kommunen til at åbne alligevel. Det er ikke korrekt, siger han nu efter at have undersøgt sagen nærmere.

- Da jeg udtalte mig i fredags, troede jeg, at vi havde fået tilladelsen, men det er ikke korrekt. Det viser sig, at en rådgiver har troet, at han fik tilladelsen, men at han ikke havde fået tilladelsen det rigtige sted, i kommunens trafik-afdeling. Vi er kede af sagen, og beklager, at det har kunnet fremstå som om, at der er nogle i kommunen, der har begået en fejl. Fejlen ligger hos os, konstaterer han.

Vi er kede af sagen, og beklager, at det har kunnet fremstå som om, at der er nogle i kommunen, der har begået en fejl. Fejlen ligger hos os.
Stephan Sørensen, direktør, Reitan Ejendomsudvikling A/S

Udvalgsformand: Gør det bedre næste gang

Martin Ravn (V) formand for plan- og miljøudvalget, siger, at han på forvaltningens vegne er glad for, at det nu er slået fast, at Horsens Kommune har handlet korrekt.

- Så kan man sige, at butikken jo egentlig burde lukke, indtil forholdene er i orden. Det ville være oplagt, hvis der var 14 dage eller tre uger, til forholdene bliver bragt i orden, men som jeg forstår det, er cykelstien færdig om få dage, og så giver det vel ingen mening at lukke butikken. Det er en træls sag, og jeg kan kun opfordre Rema 1000 til at gøre deres arbejde bedre, næste gang de åbner en butik, siger han.

Åbningen af butikken før trafikforholdene var i orden, skabte en del kritik på blandt andet Facebook-siden "Det sker i Stensballe", og som konsekvens af kritikken valgte Rema 1000 fredag at hyre en vagt til at overvåge trafikken i butikkens åbningstid. Overvågningen fortsætter, indtil cykelstien er etableret fredag i denne uge.

Rema 1000 erkender fejl: Vi havde ikke tilladelse til at åbne butik i Stensballe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce