Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Regioner har sat navne på lockout-varsel: Her er listen - og undtagelserne

Livsstilscenter Brædstrup er på listen over de undtagelser, der bliver i en eventuel lockout. Arkivfoto

Regioner har sat navne på lockout-varsel: Her er listen - og undtagelserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 80.000 regionsansatte vil ikke kunne udføre deres arbejde, hvis strejke og lockout bliver til virkelighed. Se, hvem Danske Regioner har udtaget til lockout.

Horsens: Regionshospitalet Horsens er på listen over de arbejdspladser, der vil blive mødt med lockout, hvis overenskomstforhandlingerne ender med strejke. Men der er undtagelser.

Det fremgår af en liste, som regionerne mandag har udsendt.

Undtaget er Livsstilscenter Brædstrup, der bl.a. varetager genoptræning og hjælp til livsstilsændringer.

Undtaget er også hospitalets byggeri- og anlægsafdeling for så vidt angår projektchefer, projektledere og bygningskonstruktører samt teknisk afdeling for så vidt angår bygherrerepræsentanter og projektledere.

Ansatte i regionshusene, herunder Regionshuset i Horsens, bliver også sendt hjem uden løn i tilfælde af strejke.

Det gælder samtlige enheder, som organisatorisk tilhører regionshusene, oplyser Danske Regioner. Men igen er der undtagelser. Undtaget er hospitalsapoteket, patientkontoret, it-afdelingen for så vidt angår en række konkrete projekter i tilknytning til bl.a. hospitalet i Horsens.

Skaderne skal begrænses

En lockout vil omfatte ca. 80.000 regions-ansatte. Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland og for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, siger i en pressemeddelse, at regionerne vil arbejde hårdt på at nå en løsning, inden det kommer så vidt.

- Men som arbejdsgiver kan vi ikke sidde med hænderne i skødet, når de faglige organisationer reelt lammer hospitalosdriften. De 10-15 procent, som organisationerne meget målrettet har udpeget til strejke, er uundværlige for resten af hospitalsdriften. Hvis man ikke kan tage et røntgenbillede, bruge rent udstyr, lægge bedøvelse eller transportere patienterne, bliver hospitalet jo sat ud af kraft, siger han om baggrunden for den potentielle lockout.

Formanden tilføjer, at alle de kontroller og behandlinger, hospitalerne burde udføre i en periode med strejke, ikke forsvinder op i den blå luft - de skal udføres senere.

- Og derfor kan vi ikke forsvare at bruge skattekronerne på, at de resterende medarbejdere ikke kan udføre deres arbejde. Det er der simpelthen ikke råd til. Konflikt er på ingen måde en økonomisk fordel for regionerne, men vi må begrænse skaderne af den meget omfattende strejke mest muligt.

Lockouten kan træde i kraft den 10. april ved døgnets begyndelse.Se hele listen her.

Regioner har sat navne på lockout-varsel: Her er listen - og undtagelserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.