Rebecca vil være astrofysiker: Bruger sommerferie på fysik-camp

17-årige Rebecca Glerup Pedersen har gennem en uge deltaget i en fysik-camp på Aarhus Universitet. Foto: Ungdommens Naturvidenskabelige Forening

Rebecca vil være astrofysiker: Bruger sommerferie på fysik-camp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rebecca Glerup Pedersen fra Horsens er blandt 44 unge fysik-entusiaster, der gennem en uge har lært om fysik på Aarhus Universitet

Artiklen er blevet ændret, fordi der var skrevet forkert efternavn på den 17-årige elev i artiklen.

Horsens: Kvantemekanik, geometrisk optik og atommolekylær fysik er sandsynligvis emner, de færreste gymnasieelever vil skænke blot et sekund af deres opmærksomhed i sommerferien.

For 17-årige Rebecca Glerup Pedersen fra Horsens forholder det sig anderledes. Hun er vild med fysik og bruger ikke blot et sekund, men en hel uge af sin sommerferie på at dyrke sin interesse.

I hele uge 29 har hun og 43 andre fysik-entusiaster fra 9. klasse til 3.g deltaget i UNF (Ungdommens Naturvidenskabelige Forening) Fysik Camp 2018 på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

- Jeg synes, det er vildt fedt at bruge fritid sammen med andre, der også er interesseret i fysik. Det skaber en vildt god stemning, når alle tilstedeværende gerne vil lære om fysik, siger Rebecca Glerup Pedersen, der til dagligt går på en international linje på Langkær Gymnasium i Tilst.

Jeg håber en dag at kunne opdage en ny exoplanet. Men jeg er også interesseret i rumrejse, så jeg kunne også godt tænke mig at lave en ny raket eller satellit.
Rebecca Glerup Pedersen

En masse ny forståelse

I løbet af campens otte dage har deltagerne været til forskellige fysikrelevante seminarer, løst opgaver og hygget sig ved sociale arrangementer.

De har blandt andet lært en del om kvantemekanik, som er et emne, der interesserer Rebecca Glerup Pedersen.

Hun overvejer at læse til astrofysiker, når hun er færdig på gymnasiet, og den overvejelse ville hun afprøve ved campen i Aarhus.

- Min interesse for fysik er kun blevet større af at deltage i campen. Jeg har fået en masse ny forståelse, og underviserne har været rigtig gode til at komme rundt og hjælpe under opgaveløsningen, siger hun, der drømmer om at sætte sit præg inden for astrofysikken.

Exoplanet og rumraket

- Jeg håber en dag at kunne opdage en ny exoplanet. Men jeg er også interesseret i rumrejse, så jeg kunne også godt tænke mig at lave en ny raket eller satellit, siger Rebecca Glerup Pedersen.

UNF består af 450 unge frivillige, mange af dem er universitetsstuderende, og det er dem, som har planlagt campen og er blandt dens undervisere.

Campen slutter 21. juli.

Rebecca vil være astrofysiker: Bruger sommerferie på fysik-camp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce