Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politiske kandidater besøgte Horsens Havn

Havnedirektør Claus Holm Christensen (i gul jakke) fortalte politikerne om havnens mange aktiviteter. Bag ham er det Flemming Ejlersen (fmd. for Horsens Havn og konservativ byrådskandidat). De øvrige politikere er fra højre Birgit Skovgaard (Maren Spliid Gruppen), Dorte Normann (Moderate Danske Folk) og Anne Lene Løvbjerg (Venstre). Privatfoto

Politiske kandidater besøgte Horsens Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: 13 politiske kandidater til Horsens Byråd besøgte mandag Horsens Havn for at høre om de mange aktiviteter på havnen.

Politikerne var inviteret af havnedirektør Claus Holm Christensen, som kom vidt omkring i sin beskrivelse af virksomhederne på erhvervshavnen.

- Jeg er rigtig glad for, at så mange af byrådskandidaterne havde tid til at besøge havnen i en periode, hvor jeg ved, de har travlt. For mig er det vigtigt, at kandidaterne får indsigt i, hvad havnen bidrager til i Horsens Kommune. Havnen er jo ikke mere et sted, hvor man færdes til hverdag, så der er kun meget få, der kender til alle virksomhedernes aktiviteter. Ud over skibsanløb inkluderer det alt fra muslingeproduktion til betonværker, siger havnedirektøren i en pressemeddelelse.

Der er ca. 430 beskæftigede i virksomheder på havnen. Ifølge havnens egen vurdering skaber aktiviteterne på havnen årligt en merværdi på næsten 1,5 mia. kr. og skatteindtægter lokalt på 115 mio. kr.