Politimand oplevede smukt, men ubegribeligt dødsfald i 2018: Min mor døde til Musens sang

Vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen, Sydøstjyllands Politi, erfarede, at der er mere mellem himmel og jord, da hans mor døde i sommer. Arkivfoto: Morten Pape

Politimand oplevede smukt, men ubegribeligt dødsfald i 2018: Min mor døde til Musens sang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er mere mellem himmel og jord, erfarede vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen, Sydøstjyllands Politi, da hans mor døde i sommer. Han er med i serien "Det husker jeg 2018 for".

Lars Peter Madsen, vicepolitiinspektør, Sydøstjyllands Politi, Horsens:

- Min 84-årige mor døde af kræft i sommer. Til sidst var hun træt og mæt af dage. Hun kom på hospice og ønskede bare at dø.

- Mine forældre har gennem årene tit talt om deres første date, hvor de så filmen "Mød mig på Cassiopeia". Den film har spillet en stor rolle i deres liv sammen, og de talte om, at når de døde, skulle de mødes på Cassiopeia. Min far døde for et par år siden.

- På hospice var der en frivillig hjælper, der spiller guitar. Vi spurgte ham, om han kunne spille "Musens sang" fra filmen. Han prøvede, men kunne ikke helt ramme sangen. Efter et par dage kom han tilbage. Han havde øvet sig og satte sig til at spille sangen for min mor.

- Hun var ikke rigtig ved bevidsthed. Min søster, min kone og jeg stod ved hendes seng, og mens han spillede "Musens sang", døde hun...

- Det var en smuk oplevelse. Vi stod der og begyndte at græde, guitaristen listede stille af og opdagede slet ikke, at hun var død.

- Min mor fik den død, hun havde ønsket sig, men det var helt ubegribeligt.

Jeg har i de seneste år været en del af Stafet for Livet i Horsens, og med min mors død i år samt et andet familiemedlem, der også har fået kræft, har arbejdet i endnu højere grad givet mening.

Det betyder meget for mig at se, hvordan både deltagere i og arrangører får en god oplevelse i en vigtig sags tjeneste.

Hør Musens sang her

Politimand oplevede smukt, men ubegribeligt dødsfald i 2018: Min mor døde til Musens sang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce