Politikere og øboere tog første skridt mod en plan for Endelave

Udvalget fik vist en stor del af Endelaves kvaliteter - bl.a. på en traktortur Øvre rundt. Foto: Rikke Schjøtz Jensen, Horsens Kommune

Politikere og øboere tog første skridt mod en plan for Endelave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalget vedrørende udvikling af lokalsamfund besøgte lørdag Endelave for at drøfte muligheder og visioner for øens fremtid.

Endelave; Hvordan skal Endelave fremover udvikle sig? Hvor er udfordringerne, og hvilke styrker byder øen på?

Det blev diskuteret lørdag 23. juni, da Horsens Byråds politiske udvalg, der arbejder med udvikling af lokalsamfundene, tog på heldagstur til Endelave. Besøget er første skridt til at få lavet en helhedsplan for øen.

Formiddagen blev brugt på en tur rundt på øen, som gav et indblik i, hvad øen byder på af særlige kvaliteter. Udvalgsmedlemmerne fik også en traktortur rundt på Øvre. Indtrykkene derfra blev bragt med til den efterfølgende debat, hvor politikere og endelavitter drøftede, hvad endelavitterne oplever som udfordringer, og hvor de gerne vil præge udviklingen.

Udvalget besøgte blandt andet den nyetablerede Byhave, hvor der skal gro frugttræer og sættes borde og bænke op, så den bliver et samlingssted for både endelavitter og turister. Foto: Rikke Schjøtz Jensen, Horsens Kommune
Udvalget besøgte blandt andet den nyetablerede Byhave, hvor der skal gro frugttræer og sættes borde og bænke op, så den bliver et samlingssted for både endelavitter og turister. Foto: Rikke Schjøtz Jensen, Horsens Kommune

God debat

Debatten drejede sig bl.a. om, hvordan konceptet Aktiv Ø-ferie kan udbredes til hele året, hvilket særkende øen gerne vil markedsføre sig på, og hvordan flere turister - og måske tilflyttere - kan tiltrækkes.

Endelavitterne fik også fortalt om udfordringer bl.a. med at være erhvervsdrivende på øen og betydningen af hastigheden på færgen og antallet af overfarter. Med på turen var også fire ud af fem nyvalgte medlemmer, som er med i udvalget som repræsentanter for Samby (sammenslutningen af bysamfund i Horsens Kommune), Landsbyrådet og Brædstrup. Heldagsmødet på Endelave følges op til september, hvor der bliver afholdt et åbent borgermøde på øen. Efter planen skal helhedsplanen være klar til at blive politisk vedtaget i efteråret 2019.

Politikere og øboere tog første skridt mod en plan for Endelave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce