Politikere dropper cykelsti i midtbyen - det er ikke første gang

Der bliver ikke etableret cykelsti her i denne omgang. Politikerne vil vente nogle år med at tage stilling til, hvordan trafiksikkerheden for cyklisterne skal forbedres fra Torvet til Havneallé. Arkivfoto: Thomas Schütt

Politikere dropper cykelsti i midtbyen - det er ikke første gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver ikke etableret cykelsti på Kattesund/Amaliegade. I hvert fald ikke før Langmarksvej er opgraderet, og politikerne tager fat på en fredeliggørelse af Nørregade. En cykelsti nu ville stille cyklisterne dårligere end i dag, lyder vurderingen.

Horsens: For et år siden meddelte politikerne, at en 230 meter lang strækning på Kattesund/Amaliegade skulle opgraderes med en cykelsti i begge retninger fra Torvet til Havneallé. Der var afsat penge til det, 2,3 millioner kroner, og anlægsarbejdet skulle gå i gang i efteråret 2018. Det blev siden udsat, og nu er cykelstien helt opgivet. I hvert fald for en tid.

- Embedsmændene har tegnet på det, og konklusionen er, at det ikke kan lade sig gøre at lave en god løsning. Cyklisterne ville skulle køre indenom parkerede biler med stor risiko for kollisioner. Faktisk er det embedsmændenes vurdering, at en cykelsti på den strækning ville stille cyklisterne dårligere end i dag, siger Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget.

Politikerne vil se på cykelstien igen, når byrådet om nogle år efter planen skal se på en fredeliggørelse af Nørregade, lyder meldingen nu.

"Det anbefales derfor, at forholdene og ændringerne på Kattesund tænkes ind i en samlet løsning omkring Nørregade-Kattesund-Amaliegade-Sundvej, når der skal arbejdes med en neddrosling af denne strækning, i forlængelse af Langmarksvejs opgradering", står der i indstillingen fra administrationen, som politikerne altså har sagt god for. Pengene til projektet overføres til 2023.

Alle i udvalget er ærgerlige over det, men det er klart, at det ikke giver mening at bruge 2,3 millioner kroner på en løsning, der ikke løser problemerne.
Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget
Trafiksikkerhedsprojekter
Plan- og miljøudvalget har bevilget penge til ni trafiksikkerhedsprojekter for i alt 2,06 millioner kroner, der skal udføres i 2019:
  • 1. Gedved, Skanderborgvej/Lykkebjergvej: Der etableres en venstresvingsbane på Skanderborgvej ved Lykkebjergvej. Pris: 500.000 kr.
  • 2. Horsens, Bankagervej mellem Ternevej og Bjerrevej: Visuel indsnævring af kørebanen, så bilernes hastighed sænkes. Pris: 200.000 kr.
  • 3. Horsens, Ternevej mellem Strandkærvej og Bankagervej: Visuel indsnævring af kørebanen, så bilernes hastighed sænkes. Pris: 30.000 kr.
  • 4. Østbirk: Sti med fast belægning fra Bryrupbanestien til skolen bag om affaldsstationen samt sti ned til affaldsstationen fra skolen. Pris: 150.000 kr.
  • 5. Hele kommunen: Kampagner, der har til formål at ændre trafikanternes adfærd. Pris: 100.000 kr.
  • 6. Tyrsted: Forbedring og tilpasning af vejnettet. Pris: 300.000 kr.
  • 7. Torsted, Thorsvej: Cykelbaner mellem Ringvejen og Torstedallé. Pris 150.000 kr.
  • 8. Træden, Søhulevej: Sideudvidelse af vej for at have plads til kantbaner. Pris: 500.000 kr.
  • 9. Tønning-Brædstrup: På Tønningvej mellem Nørregade (Brædstrup) og Skolebakken (Tønning) skal der etableres en såkaldt 2 minus 1 vej, der skal skabe en mere tryg forbindelse for særligt skolebørn i Tønning til Brædstrup Skole.

Skrottet for anden gang

Med en cykelsti på den 230 meter lange strækning ville der være cykelsti hele vejen fra midtbyen til Stensballe, og det er et anlægsprojekt, man har arbejdet med længe på rådhuset.

I 2012 færdiggjorde kommunen arbejdet med at anlægge cykelsti i begge retninger på Sundvej, men cykelstien stoppede ved Amaliegade. Dengang med begrundelsen, at det ikke fysisk kunne lade sig gøre at fuldende strækningen. Den erkendelse er man altså nu kommet til for anden gang i forvaltningen.

For et år siden kaldte Martin Ravn strækningen for "en af de sorte pletter i forhold til trafiksikkerheden", og han er da også ærgerlig over, at det nu er udskudt.

- Alle i udvalget er ærgerlige over det, men det er klart, at det ikke giver mening at bruge 2,3 millioner kroner på en løsning, der ikke løser problemerne. Så vil vi hellere vente to-tre år på en god løsning, siger han i dag.

Politikere dropper cykelsti i midtbyen - det er ikke første gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce