Politiet har talt med masser af vidner i sag om dødsvold

Blomster, lys, englefigurer og kort er lagt i Lunden på det sted, hvor en 22-årig mand lørdag aften blev udsat for et overfald, der endte med at koste ham livet. Foto: Mette Graugaard

Politiet har talt med masser af vidner i sag om dødsvold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag morgen ligger der blomster, lys og kort i Lunden til minde om den 22-årige mand, der mistede livet efter vold. Og onsdag aften er der arrangeret mindestund for ham.

Horsens: Siden en 22-årig mand lørdag aften blev overfaldet med slag og spark i Lunden i Horsens, har Sydøstjyllands Politi arbejdet på højtryk for at finde de formentlig to gerningsmænd til det voldsomme overfald.

Og onsdag fortsætter efterforskningen, oplyser politiet, der har fået rigtig mange henvendelser fra vidner, der var til stede i Lunden, da overfaldet fandt sted.

Natten til tirsdag døde manden på Aarhus Universitetshospital i Skejby uden at være kommet til bevidsthed siden overfaldet.

- Vi efterforsker på fuld kraft, men der er ikke så meget, vi kan sige lige nu, siger efterforskningsleder Lars Peter Madsen.

Han oplyser dog, at politiet i løbet af tirsdagen talte med mange forskellige vidner, der har bidraget til efterforskningen.

Lars Peter Madsen ønsker onsdag formiddag ikke at udtale sig om, hvorvidt politiet har fået tip, der navngiver mulige gerningsmænd, lige som han heller ikke ønsker at fortælle, om politiet allerede har talt med nogen, der er mistænkt i sagen.

- Det vil jeg ikke sige noget om lige nu. Vi efterforsker videre, siger han, der understreger, at politiet stadig gerne vil høre fra vidner.

Mindestund

I løbet af tirsdagen var rigtig mange mennesker forbi gerningsstedet neden for Menneskemuren i Lunden for at lægge blomster som minde om den 22-årige, der altså ikke overlevede.

Både kort, blomster, englefigurer og tændte lys ligger fint arrangeret i et bed ved stien neden for trappen ved kunstmuseet.

Og onsdag aften er der arrangeret en mindestund for den 22-årige i Lunden.

Begivenheden er oprettet på Facebook, hvor interesserede opfordres til at komme forbi Lunden fra kl. 18 for at "lægge en blomst, stille et lys eller holde et minuts stilhed til ære for ham", som arrangørerne skriver.

Onsdag morgen har flere end 100 allerede tilkendegivet, at de agter at deltage i begivenheden.

Politiet har talt med masser af vidner i sag om dødsvold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce