Planer ventes klar til nytår: Disse bygninger bliver sandsynligvis de første på godsbanearealet

Ilustration fra planen, der er lavet for DSB Ejendomsudvikling A/S af arkitektfirmaerne Skala arkitekter, Urban Power og Schønherr.

Planer ventes klar til nytår: Disse bygninger bliver sandsynligvis de første på godsbanearealet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DSB Ejendomsudvikling A/S mener, at tidspunktet for at byudvikle godsbanearealet ved banegården er helt rigtigt nu. Han forudser, at den første etape på det 100.000 kvm store areal formentlig kommer til at indeholde en daginstitution og en sportshal.

Horsens: - Horsens er inde i en rigtig god udvikling. Der sker meget, og vi vurderer, at tidspunktet er rigtigt for at sætte gang i udviklingen på vores arealer ved banegården.

Sådan lyder det fra Jes Transbøl, direktør i DSB Ejendomsudvikling A/S, der forleden offentliggjorde en såkaldt helhedsplan for det ca. 100.000 kvm uudnyttede godsbaneareal ved banegården.

- Det betyder også noget, at der nu er styr på, hvad der kommer til at ske på Campusgrunden. Det giver et godt afsæt til at udvikle vores areal. Vi starter ikke på bar bund, siger han.

Helhedsplanen, der er lavet af tre arkitektfirmaer i fællesskab, omfatter bl.a. byggeriet af 1500 boliger i varierende størrelser og højder, cafeer og en dagligvarebutik. De første byggerier, der realiseres, bliver formentlig en daginstitution og en sportshal.

Jes Transbøl fortæller, at DSB Ejendomsudvikling A/S siden februar i år har været i en "kort men god og intens" dialog med Horsens Kommune. Ud af det samarbejde er kommet en helhedsplan, der præsenteres for økonomi- og erhvervsudvalg mandag, og som derefter efter planen skal debatteres lokalt.

- Man kan sige, at helhedsplanen eller masterplanen, som man også kan kalde det, sætter rammerne for udviklingen i området, men dermed bestemt ikke sagt, at det kommer til at se præcist sådan ud. Rammerne er afstemt med kommunen, men nu får vi med borgerinddragelsen nye vinkler på sagen, og det kan betyde, at der er noget, der skal ændres, siger han.

Man kan sige, at helhedsplanen eller masterplanen, som man også kan kalde det, sætter rammerne for udviklingen i området, men dermed bestemt ikke sagt, at det kommer til at se præcist sådan ud.
Jes Transbøl, direktør, DSB Ejendomsudvikling A/S
Et bud på et kig gennem den centrale nerve igennem området, der kaldes Bygaden. Ilustration fra planen, der er lavet for DSB Ejendomsudvikling A/S af arkitektfirmaerne Skala arkitekter, Urban Power og Schønherr.

Først daginstitution og sportshal

Helhedsplanen skal realiseres i etaper, understreger Jes Transbøl.

- Sådan vil det være med en plan som denne, som selv for Horsens er en meget stor plan. Vi forventer, at den første lokalplan, der indeholder en daginstitution og sportshal tæt på Campusgrunden, kan være klar omkring årsskiftet eller i starten af 2019, og at resten af planen bliver realiseret fra 2019 og frem, siger han.

- I hvor grad vil DSB Ejendomsudvikling A/S fremadrettet være en del af processen?

- I forhold til den første lokalplan er vi ikke involveret mere, end at vi sælger jorden. Om vi bliver involveret i at sælge byggeretter til boliger, når det bliver aktuelt, altså kommer længere ind i værdikæden, er det for tidligt at sige noget om nu. Generelt kan jeg sige, at vi først sælger jorden, når der foreligger en lokalplan for den. Værdien af jord er jo højest, når man ved, hvad der skal være på den, siger Jes Transbøl, der understreger, at DSB Ejendomsudvikling A/S ikke har travlt med at sælge.

- Overordnet kan man sige, at DSB i hele landet har en del jord, der ikke bruges til kerneforretningen, og det skal udvikles, men vi tager det stille og roligt, siger han.

De højeste bygninger i området, sigtepunkterne, ses på dette kort. Ilustration fra planen, der er lavet for DSB Ejendomsudvikling A/S af arkitektfirmaerne Skala arkitekter, Urban Power og Schønherr.
De højeste bygninger i området, sigtepunkterne, ses på dette kort. Ilustration fra planen, der er lavet for DSB Ejendomsudvikling A/S af arkitektfirmaerne Skala arkitekter, Urban Power og Schønherr.

Banegårdsbygning skal moderniseres

En modernisering af banegårdsbygningen er også med i helhedsplanen, og Jes Transbøl fra DSB Ejendomsudvikling A/S bekræfter, at det i forbindelse med helhedsplanen vil være naturligt at se på banegårdsbygningen.

- Den ser lidt træt ud, og vi vil gerne have liv i bygningen til glæde for de rejsende. Hvornår det sker, kan jeg dog ikke sige noget om, siger han.

- Hvornår tror du, at helhedsplanen er endeligt realiseret?

- Det kunne godt være hurtigt, men uanset hvad jeg siger, afhænger det jo af konjunkturerne. Det tager den tid, det tager, siger Jes Transbøl.

Daginstitutionen og sportshallen midt i billedet vil formentlig være de to første byggerier, der bliver realiseret på godsbanearealet. Ilustration fra planen, der er lavet for DSB Ejendomsudvikling A/S af arkitektfirmaerne Skala arkitekter, Urban Power og Schønherr.

De tre primære ruter igennem området. Til venstre
De tre primære ruter igennem området. Til venstre "Æbleruten", i midten "Bygaden" og til højre "Den Grønne Streg". Ilustration fra planen, der er lavet for DSB Ejendomsudvikling A/S af arkitektfirmaerne Skala arkitekter, Urban Power og Schønherr.
DSB's helhedsplan omfatter området inden for den røde streg, ca. 100.000 kvm i alt. Kort fra helhedsplanen.

Annonce
Annonce
Annonce