Pianist har nummer med i stor Hollywood-film: Ret syret

Keanu Reeves spiller hovedrollen som lejemorderen John Wick, der er jaget vildt i den tredje film i actionfilm-serien. Filmen havde premiere i sidste uge, og Søren Bebe, som har rødder i Horsens og i dag bor i Sorø, var selv en tur i biffen for at opleve sin komposition som en del af soundtracket. Foto fra filmen

Pianist har nummer med i stor Hollywood-film: Ret syret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Bebe "spiller med" i nyt action-brag med Keanu Reeves. Ret syret, lyder musikerens kommentar.

Horsens: Går du en tur i biffen, og bliver du hængende til rulleteksterne efter den nye Keanu Reeves-film "John Wick 3", studser du måske over navnet Søren Bebe blandt bidrag-yderne til filmens soundtrack. Og ja, hvis du har hørt navnet før - måske i Horsens-sammenhæng - er den god nok.

Komponist og jazz-pianist Søren Bebe, som har rødder i byen, har fået en af sine kompositioner med på lydsporet til den store Hollywood-actionfilm, der havde premiere i sidste uge.

Ud over Reeves er navne som Halle Berry og Laurence Fishburne på rollelisten, og nummeret "Grand allegro" kan høres som underlægning i en dialog-scene med hovedrolle-indehaver Keanu Reeves, fortæller Søren Bebe.

- Normalt er jeg jo ikke så glad for, at folk snakker, mens jeg spiller, men når det er Keanu Reeves, er det okay, siger Bebe og kalder det en "ret syret" oplevelse at have musik med i en Hollywood-film.

Søren Bebe har netop udgivet sit seneste jazzalbum "Echoes". Kompositionen i "John Wick 3", der handler om en lejemorder i store problemer, er imidlertid hentet fra en anden del af hans musiker-virke.

Pianisten har i de senere år skabt sig et internationalt navn på at komponere musik til ballet, og "Grand allegro" er netop et af de numre, der egentlig er skrevet til ballet-kompagnier. Men som nu altså også er blevet brugt af et film-kompagni.

Søren Bebe har skabt sig et internationalt navn som jazzpianist. En del af hans arbejde er imidertid også rettet mod balletverdenen, og med Youtube-kanalen Ballet Music DK står han på en platform, der bruges af balletkompagnier over hele verden. Og nu også filmkompagnier i Hollywood. Arkivfoto: Ditte Valente

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce