59-årig omkommet efter brand i rækkehus på Pagevej


59-årig omkommet efter brand i rækkehus på Pagevej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blev reddet ud af brandfolk, men det lykkedes ikke at redde mandens liv trods forsøg på genoplivning.

Horsens: Det var en 59-årig mand, der mandag morgen omkom efter en brand i sit rækkehus på Pagevej i Horsens.

Han boede alene i huset, og de pårørende er underrettet, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Alarmen om branden kom kl. 7.07, og da brandfolkene kom frem, fik de oplyst, at der var en person i huset, fortæller indsatsleder ved Sydøstjyllands Brandvæsen, Rene Hemberg.

Der blev sendt et dykkerhold ind og fik hentet den livløse mand ud. Herefter gik de i gang med genoplivning, men forgæves.

Ifølge Rene Hemberg var der kraftig røgudvikling i huset, men kun sparsomt med flammer. Så selve slukningsarbejdet var hurtigt overstået.

Formentlig er der noget, der har ulmet i noget tid, men den præcise brandårsag tager politiets teknikere sig af.

Det var en person fra hjemmeplejen, der opdagede branden, da hun kom til adressen.

Ifølge Rene Hemberg var det også hende, der fortalte brandfolkene, at der var en person i huset.

Artiklen er opdateret kl. 11.37 med oplysninger om mandens alder, samt at de pårørende er underrettet.

59-årig omkommet efter brand i rækkehus på Pagevej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce