Patienter er godt tilfredse med hospitalets akutmodtagelse

Ventetid er en del af at komme en tur på akutmodtagelsen for rigtig mange. Siden 1. november sidste år har afdelingen sat mere fokus på at få ventetiden ned. Kommer den ned, vil det løfte tilfredsheden på mange punkter - for eksempel forsvinder behovet for information om ventetiden. Arkivfoto

Patienter er godt tilfredse med hospitalets akutmodtagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsdækkende undersøgelse af tilfredsheden med landets akutmodtagelsen slår fast, at patienterne er godt tilfredse i Horsens. Men bedre smertelindring og information om ventetid efterlyses.

Horsens: Patienterne er godt tilfredse med akutmodtagelsen på Regionshospitalet Horsens.

Det er den overordnede konklusion af den nye landsdækkende undersøgelse for patienttilfredshed, som netop er blevet offentliggjort.

I et spørgeskema har patienter for femte år i træk blandt andet vurderet, hvor enige de var i en række udsagn. Herfra kan man udlede, at tilfredsheden overordnet set er god, selv om den var lidt bedre i både 2016 og 2017 end i den seneste undersøgelse, som er baseret på tal fra 2018. Det seneste tal ligger på niveau med landsgennemsnittet.

I alt lyder det i 89 procent af besvarelserne, at patienterne er enten tilfredse, godt tilfredse eller delvist tilfredse med besøget.

- Det er vi godt tilfredse med, men selvfølgelig vil vi gerne have øget andelen, der er godt tilfredse, siger Lone Fredensborg, oversygeplejerske i akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens.

Av, det gør ondt

I 2014 gav undersøgelsen anledning til at at sætte fokus på smertelindring, mens man er på akutmodtagelsen. Den var ringe - også sammenlignet med andre akutmodtagelser. Når de tidligere patienter blev spurgt, om de fik dækket deres behov for smertelindring, mens de var på akutmodtagelsen, scorede svaret kun 2,4. Det var således langt til det helt ideelle på 5.

Det gav anledning til en indsats på området. Det løftede scoren, så den i 2016 kom op på 3,35. Herefter er den dalet og er nu nede på 2,88. Scoren ligger dog på niveau med landsgennemsnittet.

Det fald kommer bag på Lone Fredensborg.

- Det er et område, vi har sat fokus på. Vi spørger ret konsekvent, om patienterne har smerter, når de kommer. Har de ondt, bliver de tilbudt smertelindring. Der er ingen tvivl om, at det er et område, vi bliver vi nødt til at være nysgerrige på, siger Lone Fredensborg.

Dårlig information om ventetid

Et andet ømt punkt er information om ventetiden.

I den nye undersøgelse er den nede på 1,77, når det gælder information om udvikling i ventetid fra ankomst til undersøgelse. Det er den laveste score på det punkt gennem de fem år, man har undersøgt patienternes tilfredshed eller mangel på samme.

Det ligger også under landsgennemsnittet, og det er ikke tilfredsstillende. Og med den indsats, der er på området, undrer den lave score Lone Fredensborg.

En del af svaret på de to ømme punkter kan også være, at der det forløbne år har været flere akutte ambulante patienter - helt præcist 580.

Men på akutmodtagelsen har man allerede taget fat om nældens rod: Ventetiden.

Ventetiden skal ned

- Siden 1. november har vi sat ekstra ind på at mindske ventetiden for patienterne. Mindsker vi den, vil det også give et løft på de andre målinger i undersøgelsen.

Er der ingen eller bare kort ventetid, har man selvsagt ikke brug for informationen om ventetiden.

Redskaberne i dette arbejde er i første omgang flere lægetimer på skadestuen og at arbejde med endnu større fleksibilitet på akutafdelingen, så det bliver nemmere at hjælpe de kolleger, der har mest travlt. Desuden er der fokus på at undgå at modtage folk med skader, som ikke behøver skadestuens hjælp.

Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Horsens har cirka 17.000 skadestuepatienter og 13.000 indlæggelser pr. år.

Patienter er godt tilfredse med hospitalets akutmodtagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce