Parti lavede lille afstemning om rådhus-flytning - sådan stemte borgerne

Alternativets spidskandidat, Morten Kaj Degnebolig, placerede sin vatkugle i trådnettet under "nej". Det gjorde også et stort flertal af de horsensianere, der deltog i afstemningen. Foto: Thomas Schütt

Parti lavede lille afstemning om rådhus-flytning - sådan stemte borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alternativets byrådskandidater lavede i går på Søndergade en lille afstemning om rådhus-rokaden. - Vi gør det for at sætte fokus på borgerinddragelse, sagde spidskandidat Morten Kaj Degnebolig.

Horsens: Alternativet i Horsens mener ikke, at rådhuset skal flyttes fra midtbyen, og noget tyder på, at en del horsensianere er enige. 

I hvert fald var der massiv modstand mod en flytning af rådhuset i den lille og ganske uvidenskabelige afstemning, Alternativet mandag eftermiddag foretog foran Kuben på Søndergade.

Alternativet stillede spørgsmålet: "Er det en god idé at flytte rådhuset fra midtbyen", og i løbet af et par timer svarede 42 nej og fire ja. 

- 26 ud af 27 byrådsmedlemmer går ind for en flytning af rådhuset. Det er ikke mit indtryk, at opbakningen er den samme i befolkningen. Faktisk aner vi jo ikke, hvad folk mener. Det tester vi i dag, lød det fra Alternativets spidskandidat, Morten Kaj Degnebolig, da afstemningen netop var sat i gang.

- Vi gør det for at sætte fokus på borgerinddragelse. Vi mener, at man burde sætte flytningen af rådhuset ud til en folkeafstemning. Det er ikke for sent at ændre på beslutningen, før den er gennemført, sagde han. 

Alternativet mener, at det har en symbolsk værdi, at rådhuset ligger centralt placeret i midtbyen. 

- Samtidig kan man diskutere, om det er en god idé med et butiks- og oplevelsescenter på Rådhustorvet, når der er lokaler, der ikke kan lejes ud på Søndergade. Vi er også bekymrede for, hvordan man vil håndtere den øgede trafik, der uomtvisteligt vil komme med et butikscenter og et Campus ved banegården, sagde han. 

Parti lavede lille afstemning om rådhus-flytning - sådan stemte borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce