P-selskab: Det er altid muligt at finde en fungerende p-automat ved sygehuset

- Det er altid bilisternes eget ansvar at sikre, at de overholder reglerne på p-pladsen ved sygehuset i Horsens. Sådan lyder det fra Apcoa Parkings direktør Michael Christensen, efter en læser forleden i et læserbrev berettede om, at han havde fået en parkeringsafgift ved sygehuset, selvom betalingsautomaten var ude af drift. Rigtig mange læsere har bakket manden op: Betalingsautomaterne er jævnligt ude af drift ved sygehuset. Arkivfoto

P-selskab: Det er altid muligt at finde en fungerende p-automat ved sygehuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Parkeringsdirektør understreger, at det altid er bilisternes ansvar at sørge for, at de overholder reglerne, når de parkerer.

Horsens: Vi har 20 automater ved Horsens Sygehus, så det er altid muligt at finde en betalingsautomat, der fungerer.

Sådan lyder det i et skriftligt svar fra Michael Christensen, der er administrerende direktør i parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer p-pladsen ved Horsens Sygehus.

Horsens Folkeblad har spurgt ham, hvordan besøgende på sygehuset kan undgå at få en parkerings-afgift, når der tilsyneladende ofte er problemer med, at betalingsautomaterne på sygehuset er ude af drift.

Spørgsmålet kommer efter at Henning Knudsen fra Nørre Snede forleden i et læserbrev i Horsens Folkeblad undrede sig over, at han i marts fik en parkeringsbøde på p-pladsen ved Horsens Sygehus, selvom p-automaten på stedet ikke virkede.

Og Henning Knudsens læserbrev har fået rigtig mange læsere til tasterne. Flere oplyser, at de har oplevet det samme - nemlig at automaterne er ude af drift.

- Nu er jeg kommet jævnligt i et halvt år derude og ikke nok med, at det er hamrende dyrt, så er jeg ofte gået fra stander til stander, fordi de ikke virker. Når jeg så har stemplet ind, så har jeg ikke kunnet stemple ud. Har da også fået to p-bøder, skriver Karin Bovien fra Horsens.

- Elendige parkeringsautomater. Når man ringer til nummeret, får man af vide, at der er 24 automater, så er det bare om at finde en, der virker lige, når man er der. Har netop været indlagt med min søn i fem dage og måtte ved hvert "vagtskifte" med min mand tjekke fire til fem automater, inden vi fandt en, der duede. Det er ikke i orden, skriver Inge Benner Andersen.

Andre læsere fortæller om, at de har fået bøder efter parkering ved sygehuset, selvom de har fejlmeldt automaterne.

Dagligt parkerer rigtig mange ved Horsens Sygehus, og der vil desværre være bilister, som kan opleve, at en betalingsautomat ikke virker.
Michael Christensen, adm. direktør Apcoa Parking

- Vi reagerer på fejl hurtigst muligt

Michael Christensen fra Apcoa erkender, at der kan være fejl på automaterne ved sygehuset.

- Dagligt parkerer rigtig mange ved Horsens Sygehus, og der vil desværre være bilister, som kan opleve, at en betalingsautomat ikke virker, skriver han, og understreger, at det er bilisternes ansvar at sikre sig, at de overholder reglerne, når de parkerer.

- Hvis man skulle opleve på en Apcoa-parkeringsplads, at ingen betalingsautomater fungerer, så er det muligt at kontakte Apcoa for rådgivning via det nummer, der er angivet på automaten, lyder det fra Michael Christensen.

Han oplyser også, at Apcoa har online-overvågning på langt de fleste betalingsautomater.

- Det er for, at vi kan reagere på fejl hurtigst muligt, oplyser han.

P-selskab: Det er altid muligt at finde en fungerende p-automat ved sygehuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce