Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Overblik: Motorvejen lukkes i ni nætter ved Horsens - sådan kommer du frem

Motorvejen lukkes mellem Horsens Vest og Horsens Syd i ni nætter i november. Arkivfoto

Overblik: Motorvejen lukkes i ni nætter ved Horsens - sådan kommer du frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Trafikanter på motorvej E45 ved Horsens må i løbet af november indstille sig på at skulle ud på en omkørselsrute.

Østjyske Motorvej vil nemlig være spærret i alt ni nætter på grund af broarbejde i forbindelse med den nye til- og frakørsel 56b ved Hatting samt den nye forbindelsesvej til Horsens, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

SE KORTET LÆNGERE NEDE I ARTIKLEN.

Spærringerne af motorvejsstrækningen mellem frakørsel 57, Horsens Syd, og frakørsel 56, Horsens Vest, omfatter:

Uge 46

E45 vil være lukket for trafik i begge retninger i perioden:

Søndag den 12. november kl. 24:00 - mandag den 13. november kl. 4:00

Uge 47

E45 vil være lukket for trafik i nordgående retning i følgende perioden:

Mandag den 20. november kl. 23:00 - tirsdag den 21. november kl. 5:00

Tirsdag den 21. november kl. 23:00 - onsdag den 22. november kl. 5:00

E45 vil være lukket for trafik i sydgående retning i følgende perioden:

Onsdag den 22. november kl. 23:00 - torsdag den 23. november kl. 5:00

Torsdag den 23. november kl. 23:00 - fredag den 24. november kl. 5:00

Uge 48

E45 vil være lukket for trafik i nordgående retning i følgende perioden:

Mandag den 27. november kl. 23:00 - tirsdag den 28. november kl. 5:00

Tirsdag den 28. november kl. 23:00 - onsdag den 29. november kl. 5:00

E45 vil være lukket for trafik i sydgående retning i følgende perioden:

Onsdag den 29. november kl. 23:00 - torsdag den 30. november kl. 5:00

Torsdag den 30. november kl. 23:00 - fredag den 1. december kl. 5:00

Krævende broarbejde

Entreprenøren for selve tilslutningsanlægget har støbt brodækket hen over motorvejen. Brodækket er støbt på hævet forskalling for ganske enkelt at have frihøjde nok på motorvejen.

Når betonen er hærdet af, og dermed stærk nok, fjernes forskallingen og brodækket nedsænkes til de permanente understøtninger.

Inden denne nedsænkning, som finder sted i uge 49, skal der udføres arbejder relateret til fjernelse af form, stillads og finisharbejder, uddyber Vejdirektoratet om den tekniske del af arbejdet.

Artiklen fortsætter under kortet.

Se omkørselsruten hér

Laver asfalt-arbejde samtidig

Når motorvejen alligevel er lukket, vil Vejdirektoratet samtidig udføre asfaltarbejder på den sydlige frakørselsrampe ved frakørsel 56, Horsens Vest, og på den nordlige frakørselsrampe ved frakørsel 57, Horsens Syd.

Disse arbejder udføres mandag til fredag mellem kl. 19.00 og 05.00 i ugerne 47 og 48, og der vil i relevant omfang blive etableret separat skiltning til disse rampearbejder.

Vejdirektoratets projektleder Peter Sveistrup Kristensen beklager de gener, som spærringerne uundgåeligt vil betyde for trafikanterne, men glæder sig også over fremdriften i projektet med den nye til- og frakørsel ved Hatting.

- Formålet med projektet er at skabe en mere direkte forbindelse mellem Østjyske Motorvej og Horsens Midtby- og havn. Det er jeg sikker på, at trafikanterne i Horsens-området bliver glade for, når det nye anlæg åbner, forventeligt omkring efteråret 2018. Men når vi arbejder med broen henover motorvejen, kan vi af sikkerhedsmæssige årsager ikke undgå at måtte spærre motorvejen i kortvarige perioder, og samtidig er det naturligvis også oplagt at udføre andre presserende arbejder, når nu motorvejen alligevel er lukket" siger Peter Sveistrup Kristensen.