Overblik: Her kan du planlægge din Wall of Sound-festival

Wall of Sound var en nyopfindelse i det horsensianske musiklandskab sidste år. I år vender festivalen tilbage med 18 koncerter fordelt over to dage i begyndelsen af september, og spilleplanen er nu på plads. Arkivfoto: Hanne Nielsen

Overblik: Her kan du planlægge din Wall of Sound-festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wall of Sound har sendt sin samlede spilleplan ud. Få svar på "hvem, hvor, hvornår"-spørgsmålene.

Horsens: Hvem spiller? Hvor? Hvornår?

Dét er hovedspørgsmål, de fleste festivalgæster stiller sig selv, inden de køber billet og tropper op for at høre musikken, men skal man med på den unge festival Wall of Sound på Fængslet i Horsens i september, kan man allerede nu begynde at lægge sin "musik-kampplan".

Festivalen, der i år finder sted for anden gang som et lokalt bud på en af de mindre urban-festivaler, der i de senere år er skudt en del op af, har netop udsendt den samlede spilleplan for den to dage lange begivenhed 6.-7. september.

Wall of Sound er tænkt som et musiktilbud især til det yngre publikum, men med hovednavne som Phlake og Savage Rose mellem optrædende som Liss og Jada er håbet også at lokke musikbrugere med en "ung smag" til Fængslet, har booker Jeppe Vind tidligere forklaret.

De to dage byder på i alt 18 koncerter, og ud over topnavne kan publikum stifte bekendtskab med en underskov af nye kunstnere, der banker på til et gennembrud i dansk musik. Festivalen understøtter samtidig det lokale musikliv, der sætter hip hop-præg på begivenheden med et samlet sæt kaldet HRSNS Præsenterer.

I faktaboksen kan du se hele spilleplanen, der inkluderer koncerter på festivalpladsen og de to scener Freedom Stage og Forest Stage. Du kan også se og downloade planen her.

Wall of Sounds spilleplan
Wall of Sound, der i år afvikles for anden gang, finder sted fredag den 6. og lørdag den 7. september i parkområdet foran Fængslet i Horsens. Billetsalget er åbent, og arrangørerne satser på et publikumstal på cirka 3000.

Festivalen, der også præsenterer kunst og madoplevelser, har to scener, og i alt vil der i år være 18 koncerter fordelt over de to festivaldage.

Fredag
  • Kl. 14: Trubaduren - Festivalpladsen
  • Kl. 15: De danske hyrder - Forest Stage
  • Kl. 16: Kops - Freedom Stage
  • Kl. 16.45: Alexander Oscar - Forest Stage
  • Kl. 17.45: HRSNS Præsenterer: Højt Plan, Jonas Eddie og Milo
  • Kl. 19: Phlake - Forest Stage
  • Kl. 20.30: Velvet Volume - Freedom Stage
  • Kl. 21.30 Kesi - Forest Stage
  • Kl. 22.45 - Den Sorte Skole (DJ set) - Freedom Stage


Lørdag
  • Kl. 14.30: Lummer Stue - Festivalpladsen
  • Kl. 15: Ida Wenøe - Forest Stage
  • Kl. 15.30: The Savage Rose - Forest Stage
  • Kl. 16.45: Jada - Freedom Stage
  • Kl. 17.45: Liss - Forest Stage
  • Kl. 18.45: Analogik - Freedom Stage
  • Kl. 20.00: Carl Emil Petersen - Forest Stage
  • Kl. 21.15: Klumben & Raske Penge - Freedom Stage
  • Kl. 22.45: Top Gunn - Forest Stage


Kilde: Wall of Sound

Overblik: Her kan du planlægge din Wall of Sound-festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce