Optaget er fordoblet: Nye elever strømmer til sportscollege

53 nye elever begynder på Sportscollege Horsens er sommerferien. Det er dobbelt så mange, som der plejer. Arkivfoto

Optaget er fordoblet: Nye elever strømmer til sportscollege

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Særlig stor interesse for pigefodbold har medvirket til, at Sportscollege Horsens tager imod dobbelt så mange elever, som det plejer, efter sommerferien.

Horsens: Der bliver rift om pladserne i omklædningsrummene, når eleverne på Sportscollege Horsens møder ind efter sommerferien.

Da begynder nemlig et hold elever, som er langt større, end colleget er vant til. Det beretter Torben Knudsen, daglig leder på Sportscollege Horsens.

- Der plejer at være 25-26 nye elever, som starter efter en sommerferie, men i år har vi 53 tilmeldte, siger han, der er godt tilfreds med udviklingen.

- Det gør mig rigtig glad, for som leder bliver jeg målt på, hvor mange elever vi har på skolen. Og jo flere vi er, jo nemmere er det at få nogle ting igennem hos ungdomsuddannelserne, siger Torben Knudsen.

Sportscollege Horsens er et tilbud til unge mellem 15 og 19 år, som ønsker at kombinere deres sportsgren med en ungdomsuddannelse. Et tilbud, der tilsyneladende har genfundet sin berettigelse efter nogle svære år.

- For få år tilbage oplevede vores sportscollege en nedgangsperiode, hvor vi var ved at forsvinde ud af bevidstheden hos eliteidrætsudøvere, deres klubber og forældre. Så vi er rigtig glad for, at så mange har søgt optagelse i år, siger Torben Knudsen.

Pigefodbold er populært

Den store stigning skyldes ikke mindst én sportsgren.

- Fodboldafdelingen har fået særligt mange ansøgninger. Særligt pigefodbold. Sidste år var der 0, men i år bliver der 24, siger Torben Knudsen.

Han nævner samtidig, at den store stigning i ansøgninger sker til trods for, at man i nogle afdelinger har måttet begrænse pladserne.

- Både håndbold og svømning har begrænset tilgang på grund af pladsmangel. Det er beklageligt, men vi må håbe, at den ny svømmehal kan gøre noget på det punkt, siger han.

Efter sommerferien vil der i alt gå 120 elever på Sportscollege Horsens.

Optaget er fordoblet: Nye elever strømmer til sportscollege

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce